NOFX tog afsked med Danmark på sand punkrockmanér

Punkrock legenderne i NOFX har valgt at 40 år som band er nok, og besøgte i den anledning Den Grå Hal på Christiania. Bandet har om nogen etableret deres plads ikke bare i genrens historie, men også i deres fans hjerter, og det var tydeligt at det ikke kun var NOFX som sagde et sidste farvel til deres danske fans – den kærlighed gik begge veje.

Med 40 år og 15 studie-albums på bagen, og når man som band har turneret meget helt fra sine tidlige dage (bandet spillede i Danmark for første gang i 1988), så kan man ende med at skabe sig en del fans. Det gælder også her i andedammen hvor, trods vi ikke tænker på punkrock som en relevant genre til daglig, NOFX kunne melde udsolgt i den 1700 kapacitets store hal, og med en billetpris på over 500kr siger det alligevel en del. Men det var jo et sidste farvel til et for mange fremmødte meget vigtigt band, og der var lovet rigtig meget af det gode.

NOFX (US), Den Grå Hal, 210524
Foto: Martin Kleisberg

40! 40! 40?

Konceptet for bandets afskeds tour lyder på “40 år, 40 byer, 40 sange per dag”, og det var blevet meldt ud at de ville spille tre albums i deres helhed, nemlig 1994’s “Punk in Drublic”, 1999’s EP “The Decline” og 2000’s “Pump Up the Valuum”. Sådan blev det dog ikke helt, og mens vi dog fik serveret 31 sange, så var det kun en brøkdel af dem som var fra de tre plader. Det betød så også at der blev plads til flere af bandets hits fra andre plader, som f.eks. The Separation of Church and Skate fra 2003’s “The War on Errorism” som var et af aftenens højdepunkter. Hvis man dog var en af dem som havde købt billet for netop at høre fra de tre plader, så er det kun retfærdigt at man blev nået skuffet.

Men nu drejer en NOFX-koncert sig ikke kun om antallet af sange, for bandet er også kendt for at snakke meget i løbet af deres koncerter, og det blev også til en masse jokes og historier og snak med publikum. Aftenen begyndte sågar med at frontmand “Fat Mike”, inden bandet overhovedet begyndte at spille, fortalte os at guitar/trompetist “El Hefe” ikke var til stede da han var fløjet hjem til USA for at spille med i en film med Al Pacino (“El Hefe”, med det borgerlige navn Aaron Abeyta, er skuespiller og medvirker bl.a. i serien “Mayans M.C.”), og at det krævede tre andre musikere at erstatte ham. Det skabte en hyggelig, familiær stemning, som jeg sjældent har oplevet til en koncert før.

Et gensidigt farvel

Det er altid noget særligt at anmelde et band på afskeds tour, for hvad skal man fokusere på som anmelder? Giver det mening at fortælle om hvor godt bandet spillede, selv når de ikke spillede fuldtalligt? De spillede godt, ikke perfekt, men det er punk og det har aldrig handlet om teknisk perfektion. Giver det mening at snakke om lydkvalitet eller publikums opførsel? Det lød som et punkband i en stor lagerhal, og publikum opførte sig som om de sagde farvel til gamle venner, så der blev drukket og røget, hulket og heppet.

Jeg tror det vigtigste en anmelder kan fokusere på ved en sådan koncert, er om bandet formåede at skabe en forbindelse til deres publikum – det publikum som har fuldt bandet i så meget som 40 år. Og det formåede NOFX i den grad, og det kunne mærkes, at den forbindelse gik begge veje.

NOFX (US), Den Grå Hal, 210524
Foto: Martin Kleisberg

Se resten af Martins flotte billeder HER.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
André Sønderbæk
André Sønderbæk
Betaget af alt fra kaos til kosmos, fra mathcore til intimkoncerter med popdivaer og alt derimellem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her