Andreas Odbjerg skød Jelling Musikfestival i gang med taknemmelighed

Andreas Odbjerg havde æren af at åbne Store Scene og dermed også Jelling Musikfestival 2024, og selvom vejrguderne ikke viste sig fra deres bedste side, var der ingen mangel på entusiasme blandt de fremmødte. Klokken 17:25 onsdag den 23. maj skød Odbjerg festivalen i gang.

Festivalens åbningsceremoni blev ledet af Anders Breinholt, der indledte med ordene: “Vi er kommet for at svine os til” og mindedes festivalens start for 35 år siden med blot 16 bands. Breinholt fremhævede også de 5000 frivillige, der gør festivalen mulig, inden han introducerede Andreas Odbjerg med ordene: “Her er startskuddet på Jelling Musikfestival 2024: Andreas Odbjerg.”

Odbjerg åbnede sin koncert med et forførende saxofonforløb, der gled over i åbningsnummeret “Smugeryger”. På scenen var han flankeret af et otte-mand stort band. Hans stil var underspillet, ofte stående stille, hvilket stod i kontrast til publikums energiske respons. På trods af en til tider reserveret optræden kunne man se hans taknemmelighed skinne igennem, når publikummet sang med på hans velkendte sange.

Det småregnede, og mange havde trukket i regnjakker, mens nogle stadig trodsede vejret i shorts. Men vejret kunne ikke lægge en dæmper på stemningen. Publikum, både unge og gamle, sang ivrigt med på hits som “Stor Mand” og “Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig”. Odbjerg skålede med publikum i hvidvin, en dejlig kontrast til de øl, man normalt ser på scenen.

Andreas Odbjerg, Jelling Musikfestival
Foto: Lasse Lagoni

Et af aftenens højdepunkter var, da Odbjerg netop havde opfordret de unge mennesker blandt publikum til at begå fejl, og under nummeret “Hvad Skal Verden Med Sådan En Som Mig” selv løb ind i en fejl med at glemme teksten. Han måtte have hjælp fra en korsanger til at finde tilbage på sporet efter den lille fejl. Denne selvindsigt og humor gjorde ham kun mere menneskelig og elskelig for publikum.

Mod slutningen af koncerten var Odbjerg tydeligt mere levende og bevægede sig mere rundt på scenen. Hans taknemmelighed for publikums engagement var tydelig, og han afsluttede med nummeret “I Morgen Er Der Også En Dag”, et hit som publikum selvfølgelig sang med på.

Koncerten sluttede med solen, der brød igennem skyerne, hvilket resulterede i sammenknebne øjne og store smil over hele pladsen. Andreas Odbjerg leverede en mindeværdig åbning på Jelling Musikfestival 2024, og selv vejret kunne ikke overskygge den varme og glæde, han bragte til scenen. Koncerten får fem ud af seks, da publikum var med hele vejen, selv under nye numre. Og trods det stille sceneshow formåede Odbjerg at komme langt ud over scenekanten.

Se alle billederne fra koncerten her

Andreas Odbjerg, Jelling Musikfestival
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her