Tyler Childers gav Vega en magisk aften

På en støvet tirsdag aften i februar blev Store Vega omdannet til Grand Ole Opry eller The Old Country Church.

Tyler Childers og hans Foodstamps er på europa-turné, og har lagt venue efter venue ned med udsolgte koncerter og musikalsk genialitet på gudeplan.
Et hedt og dampende Store Vega blev hurtigt fyldt til bristepunktet og forventningerne var store til knægten med de røde lokker fra Guds eget land.

Tyler Childers and The Foodstamps væltede Vega tirsdag den 27. februar 2024. Fotograferet af Helle Arensbak

Ind på scenen kom han med et stort smil på læben og satte gang i løjerne. To timers storytelling lå foran os og på lægterne strømmede ægte kærlighed ned over Tyler og hans band.
Der var tråd. Der var professoren på hans fiddle. Der var trommer så tight på de første tre-fire numre. Så smed han en slow. “I love you till my lungs give out – I ain’t lyin´ I’m all your´n and you’re all mine”. Knægtene på første parket skriger deres lunger ud og kærlighedsbåndet er mere end etableret. Det er stort det her.

Aftenens første homage til fortiden gik til Hank Williams og hans “Old Country Church”. Det stak helt af. Med eggende swing og fast vokal stod Childers for en solid omgang preachin´, og vi overgav os til hans autentiske gospel. Venen på hans hals kom næsten på overarbejde.

Tyler Childers and The Foodstamps væltede Vega tirsdag den 27. februar 2024. Fotograferet af Helle Arensbak

I ly af hamondorglet blev bandet introduceret én for én til stående klapsalver fra salen, hvorefter Tyler slap “The Hounds” løs sammen med pedalsteel og countryriffs. Slow og hedt i hede Vega. Du må tage hundene med i himlen any time, Tyler !!!

For år tilbage brækkede Childers sit kraveben og havde svært ved at spille guitar. Da lærte han sig at spille fiddle. I Vega galede hanen og et akustisk ho-down med tunge rytmer skyllede ind over det modne publikum og deres caps. Havde der været mere plads i salen ville de bryde ud i dans af bare ekstase. Det er en damm good feeling to run these roads.

Under “Purgatory” skriger en hæs knægt – “I love you Tyler” og mon ikke det skabte håb om en plads i himlen. Tempoet blev sat ned med endnu et cover. Kris Kristoffersens “Help me make it through the Night” er inderlig og f….. han synger fantastisk. Kan godt forstå den blev grammynomineret. Nu tuder skribenten.

Store numre som “Country Squire”, “Swear to God” og “Rustin in the rain” holder folket på lægterne, og tre knægte slå om at hente øl. Ingen vil gå når venen pumper løs.

Tyler Childers and The Foodstamps væltede Vega tirsdag den 27. februar 2024. Fotograferet af Helle Arensbak

I et akustisk set får vi “In your love”, “Lady May” og “Nose on the Grindstone”. En mand og hans guitar i samspil med et hengivent publikum, der synger med. Jublen vil ingen ende tage, da Tyler tager os med til “Virgie”. Sange der har defineret hans karriere, og som står som monumenter i hans storytelling univers.

Bandet kommer retur og tager os med på toget til enden. “Honky Tonk”, “House Fire” og “Universal Sound”. Vi har fået det hele. En skarp knægt, der har løftet sig selv, sin musik og sit band til nye højder. Og så skal vi ikke nævne at han sad til bords med Taylor Swift til Grammyshowet for lidt siden.

Tyler Childers and The Foodstamps væltede Vega tirsdag den 27. februar 2024. Fotograferet af Helle Arensbak

Childers er allerede en fænomenal sanger og sangskriver. Han spiller nu kæmpe gigs og har en fast fanskare i hjemlandet og nu også i Europa. Vi var heldige at få lov at opleve ham på en helt almindelig tirsdag aften i Danmarks bedste venue, Vega.
I swear to God !!!

Se Helle Arensbaks billeder af Tyler Childers lige HER

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Helle Arensbak
Helle Arensbakhttp://www.arensbak.net
Fotojournalist med stor passion for musikfotografi. Jeg har gennem 10 år lavet billeder fra diverse danske festivaler og spillesteder. Kultur er noget vi er sammen om at dele.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her