Alex Vargas var kedelig at kigge på, men fantastisk at lytte til

Fra det øjeblik en lille lampe på scenen blev tændt, og Alex Vargas stod med sin guitar i hånden onsdag aften, blev luften i Store Vega ladet med en usynlig spænding.

Hans stemme, en skrøbelig styrke af toner, gennemsyrede lokalet og lagde sig som et tæppe over enhver øldrikkende publikummer. Det var ikke bare musik; det var en dybfølt fortælling, der spandt om hjertet på lytterne og drog dem ind i et følelsesmæssigt virvar til tonerne af ”Pickels”, som udelukkende blev fremført af Vargas selv.

Men da koncerten for alvor gik i gang til tonerne af førstesinglen på 2023-albummet BIG BIG MACHINE, ”Mama, I’ve Been Dying”, viste Vargas, at han besidder en helt særlig evne.

Med sange som megahittet “Higher Ground” fra 2017-albummet “Cohere” og “Now That I Think About It” fra 2019-albummet “EGO (super/trip/maniac)” var det klart, at hans evne var musikalsk. Han synger så englene synger og rammer tre musikalske stilarter med tre forskellige sange.

Især sangene fra hans nyeste album, ”Yougazer”, ”The Love We’re Breathing In” og ”Shine Your Way Out” – viste, at han har tilføjet kulør og dybde til sin musik.

Alex Vargas (DK), VEGA — Foto: Martin Kleisberg

Ingen politiklokker eller kirkesirener

Den 35-årige sanger, med det borgerlige navn Alexander Vargas Blay, præsenterede et musikalsk format, der er afgørende for musikscenen, og endelig begynder det danske publikum at anerkende dette geni.

Vargas viste sig som et geni, da han i 2021 deltog i TV2-programmet Toppen af Poppen og leverede et utroligt cover af Nephews ”Police Bells & Church Sirens”. Især den dansksprogede del af sangen gav hans vokal en helt anden styrke i programmet, men desværre blev denne genialitet ikke fremvist under aftenens koncert.

Selvom showet i høj grad var præget af et en kedeligt sceneshow, blev det reddet af Vargas’ utrolige lune humor og fantastiske stemme. Med humoristiske snakkeseancer, hvor han i bedste Johnny Madsen-stil spurgte, ”Skal vi danse?” og ”Jeg har det som om, at vi har mødt hinanden før”, formåede han at charmere sig ind i publikums hjerter. Det virkede bare lidt som en sludder for en sladder.

Både kompas og guide

Hver eneste bevægelse fra Vargas var som en improviseret dans i symbiose med musikken. Han gav ikke blot en forestilling, han delte et øjeblik af autenticitet og intensitet, der rørte sjælen hos enhver tilskuer. Gennem numrene som ”Tidal”, ”Inclosure” og ”Meant To Be Together” blev publikum guidet gennem et følelsesmæssigt landskab mellem hjerteskærende ballader og rå kraft, hvor Vargas’ stemme var både kompas og guide.

Sidstnævnte var noget specielt, da den blev fremført ude blandt publikum uden nogen form for elektroniske virkemidler. Denne stemning ville have været fantastisk, hvis det ikke var for WEVALs koncert i Lille Vega.

Scenen var som et lærred, hvor lyset, i en bue, dansede med musikken og skabte en kalejdoskopisk atmosfære af farver og stemninger. Under koncertens sidste tre numre, ”Solid Ground”, ”Giving Up The Ghost” og megahittet ”Shackled Up”, forsvandt tiden, og vi befandt os midt i et øjebliks uendelighed, hvor kun musikken og Vargas’ stemme eksisterede.

Koncerten med Alex Vargas var småkedelig at kigge på, men fantastisk at lytte til. På trods af et band, der syntes mere tilbøjelige til at være derhjemme og se Frank og Kastanjegården, samt Vargas’ egne anstrengelser i forbindelse med en flytning, strålede han af elektrisk energi. Med en smule akavet, men ikke desto mindre vellykket humor, formåede han at levere en koncert, der var en ren fryd at lytte til.

Vil du se flere billeder af koncerten kan du klikke her!