Hans Philip og Jens Ole McCoy dominerede Ceres Arena, og alle der var til stede fredag aften. Det er svært at sige, om de er på niveau med Birthe Kjær, men man er ikke i tvivl om, at de er dansktop.
Klokken 21:05 sparkede Ukendt Kunstner dørene ind på Ceres Arena og fyldte fra første sekund det i forvejen fyldte Ceres Arena med energi. Til tonerne af Boulevarden, åbnede Hans Philip og Jens Ole McCoy for, hvad der til forveksling kunne minde om en iskold og benhård udgave af ’Fællessang’ på DR.
Det var til tider som om, at Hans Philips og publikums stemmer var synkroniserede til perfektion, og kun sjældent faldt lyden af de ivrige fans der sang med i baggrunden. I cirka 110 minutter fik de mange fremmødte lov til at afreagere på mere end seks års savn, og da koncerten var slut, stod man tilbage med en fornemmelse af forløsning, og det føltes, som var et tomt hul i dansk hiphop igen udfyldt.
Både Jens Ole og Hans Philip viste, – og vi skal nok komme ind på de individuelle præstationer – at de havde lyst til at være der, og at de forstod hvilket publikum, de stod over for. Scenen var indrettet som et ’T’ således, at Hans Philip havde et tilløbsstykke at bevæge sig ud til publikum på – og det var hovedsageligt herfra, at han leverede den ene linje efter den anden i tæt kontakt med gruppens fans.
Som kirsebærret på toppen gæstede både Lord Siva og Kesi scenen på henholdsvist Fortæl Dem (feat. Lord Siva) og Et Andet Niveau (feat. Kesi’, mens hele salen også kortvarigt var inviteret med til festen ved P3 Guld, da Uden Dig blev live-transmitteret til DR koncerthuset.
Dansktop
Noget jeg altid har beundret Hans Philip forer hans evne til at fortolke og bøje egne sange, således at hver eneste sang, der bliver spillet føles som en ny oplevelse – og jeg har sjældent set det mislykkedes. Det virker i øvrigt til, at den evne kun er blevet forstærket i tiden som solokunstner.
Hans Philip shinede i sin tilstedeværelse, og med hurtige dansebevægelser og Gorillaz-agtig psykopatlatter var det svært at overse, at manden var i godt humør – og dét med rette. Det samme er tydeligt gennem hans mange og velfungerende interaktioner med publikum, hvor den klassiske regel om at man skal synge med, hvis man kender sangen, der bliver spillet, hurtigt og gentagende blev slået fast. Læs det første afsnit, hvis du er i tvivl om, hvordan det gik.
Men vi bliver nødt til at tale om Jens Ole McCoy.
Danmarks bedste?
Trods han oftest gemmer sig bag pulten i baggrunden, og på mange måneder kan virke lyssky trods det voldsomme og konstante spotlight, så kan han ikke skjule, at han er nær den bedste producer i landet – hvis vi ikke bare kan sige den absolut bedste.
For mens Hans Philips tekster gør sig ganske godt, så er det Jens Ole McCoys imponerende, unikke og enestående lydunivers, der løftede koncerten – og hvis man spørger Hans Philip også Ukendt Kunstner i sin helhed – til det overdådige niveau, der var i Ceres Arena fredag aften.
Også Jens Ole viste stort overskud undervejs. På samme måde som gruppens anden halvdel har produceren en evne til at bringe noget nyt til bordet på hver eneste sang – alt fra de glidende overgange, til drum and bass elementerne på Hele Dagen var med til at fastslå hans dominans og velfortjente plads som dansktop.
Konklusionen må være, at Ukendt Kunstner er tilbage, og at de stadig har de danske hiphop fans snoet om lillefingeren. Dertil skal det siges, at setlisten primært bestod af gamle og nostalgiske kæmpehits, hvor det da også er Lige Nu (feat. Sivas), Fucking Nummer, Stein Bagger (feat. Sivas) og Neonlys, der står som de stærkeste momenter – men det betyder så heller ikke, at nye numre som Dansktop, Hele Dagen og Uden Dig ikke også har fået et stort fedt velkommen til listen over elskede Ukendte numre.
Post Scriptum
Det var ikke kun i metaforisk forstand, at et brandvarmt Ceres Arena kogte over. Grundet det voldsomme vejr kunne Down The Drain, der er arrangørerne bag koncerten, efter sigende ikke åbne for arenaens aircondition, og resultatet blev uheldigvis, at de tilstedeværende sikkerhedsvagter var på overarbejde for at få slæbt unge mennesker, der var besvimet eller utilpas, over scenehegnet allerede inden hovednavnet gik på.
Jeg vil lade situationen komme arrangørerne til gode og anerkende, at det umiddelbart var svært at gøre noget ved – men jeg vil i samme omgang tænke over, om man skulle have genovervejet at affyre ildkanonerne på scenen. Og så vil jeg rose Hans Philip for at anerkende heden og at opfordre publikum til at passe på hinanden og huske at drikke vand.