Festivaler har det med at blive en finurlig rejse gennem et hæsblæsende og tætpakket program. Og på Tønder Festivalen er det en ganske særlig tour, der venter forude i de store telte, i Palais de Glaces og på klubbens intime scene.
Gennem fire dage kan man være en sand opdagelsesrejsende og blive benovet, bevæget og forhåbentlig rusket godt og grundigt rundt af dygtige musikere og deres unikke instrumenter. “Handmade music” er mottoet i det “synnerjyske”, og der bydes op til mange sanselige sceneskift, der skal nydes, fordøjes og tages ind.
“I kan godt lukke røven – for nu kommer der sangskrivning af meget høj karakter”, sagde vores allesammens Allan Olsen , da han valser demonstrativt ind over gulvet i Telt 1.
Et DNA for Tønders gæster er netop det genkendelige. Deres darlings. De elsker storytelling på øverste hylde, og melodier der giver gåsehud. Den perfekte sang, det smukkeste lys og gode venners lag på lægterne. Gerne krydret med lokale specialiteter og en kop kvalificeret øl. Det er mange parametre, der spiller euforiserende ind på den ultimative oplevelse.
Poplish´s udsendte har givet los og shoppet rundt blandt store skikkelser med særlig karakter og stemmer. Canadiske rødder der trænger langt ind i sindet. Toplækkert blues i mol og maj. Hilbillies og dirty outlaws på fiddles med bare overarme. Ved midnat kom der let-levende kvinder i Tarantinos univers på catwalken. Ravnen fløj fra Sorten Muld og Graham Nash stod med 60 års musikhistorie på skuldrene under åben himmel.
I Telt 1 sang de på skift for de unge hjemløse – Alt imens regnen kiggede ind fra tid til anden på Herrens Mark. Fotografen mærkede da gulvet skælvede til swingende country fra Nashville´s finest – og det gode ved Tønder er jo, at de fleste bands spiller mere end en koncert på de fire dage – inden hele holdet slutter af med den obligatoriske “Will the circle be unbroken? søndag aften.
På falderebet kom Lukas Graham på besøg, og der blev både sunget og filmet med i takt med at regnen piskede ned og ungerne råbte på autografer fra første række.
For Tønder Festivalen er ikke kun for musikelskere. Det er også den hellige gral for musikerne selv. De priser gerne stedet under deres koncerter. De hylder det fællesskab der hersker backstage. Normalt er de kun få timer eller en enkelt dag på et venue. Men her er der tid og lejlighed til at hygge med kollegaerne, snakke musik og finde nye venskaber. Den slags tid er særlig. Derfor betyder Tønder festival så uendelig meget for kunstnerne.
Ude i den store verden er det en ære at spille på Tønder.Og søndag aften blev der jamet på kryds og på tværs backstage. Det ser man ikke på andre festivaler. Hvor er vi heldige at få lov at opleve sådanne afterparties.
Næste år fylder Tønder 50 år. Udformningen er ændret, da man fremadrettet vinker farvel til søndagen. Det bliver spændende, hvilket brag af en fest vi har i vente? Vi drømmer om Tyler Childers og Irish Mythen i Telt 1, En hyggestund med Tami Neilson – og hvis de vinder i lotto – så Chris Stapleton.
Mojn. Se billeder fra Helle Arensbaks tur på Tønder Festival lige HER1 og HER2