Drew Sycamore tændte op under Smukfest-søndagen

Sidste år spillede hun lige inden Justin Bieber. I år agerede Drew Sycamore afterparty for Christina Aguilera, men formåede alligevel at sætte lidt gang i Smukfests tømmermændsramte søndagspublikum med en solid koncert på Bøgescenerne.

Det er en lettere tvivlsom ære at skulle fyre op under SmukFest på en søndag. Fadøl og sjusser er hos de fleste erstattet af kaffe, kildevand og ugegamle tømmermænd, men heldigvis er der også mange nye søndagsgæster, der trak det største læs for at kickstarte en fest, som Medina og Faustix allerede havde lukket én gang.

Heldigvis var der også Drew Sycamore, som bestemt gjorde et hæderligt forsøg på at aktivere Smukfests sidste dansemoves. Det startede lidt kedeligt med Destiny, mens hun med Jungle og Perfect Disaster fik lidt mere energi ind i bøgeskoven. Endnu bedre blev det på Surfer fra det seneste album, Superfaith. Det er et fedt, funky nummer, hvor Maja Pyndts lækre bas for alvor kommer til sin ret.

Akustiske Under the same Stars er endnu ikke udgivet, og det er måske godt det samme, for Drew Sycamore dansepop fungerer bedre, hvilket publikum i skoven hurtigt blev mindet om med de efterfølgende Electric Motion, Fever og In the Club. Det kammer næsten over, men heldigvis lukker klubben hurtigt, hvorefter Drew deler ud af sine største hits.

Drew Sycamore, Smukfest, Smuk23
Foto: Flemming Ege

Drew Sycamore brød igennem under corona og fejrede sidste sommer store triumfer på alle landets festivaler. Northside, Tinderbox, Roskilde, Grøn Koncert og Smukfest må have været overvældende i sin debutsommer, og Drew lagde da heller ikke skjul på, at hendes hjerne bedre kunne projicere oplevelsen på Smukfest i år. Hun lyder også mere moden, men får også god hjælp af bandet og de to korsangere.

Take it back er et forbandet godt popnummer, der gør sig fantastisk på en festivalscene. Smukfests søndagsgæster belønnede hittet med større engagement, og så kunne Drew Sycamore stilsikkert køre koncerten i garage med The Rhythm, Madonna, 45 Fahrenheit Girl og I wanna be Dancing.

Fed afslutning på en koncert, der ikke går over i historien, men som til gengæld var en søndag i bøgeskoven værdig. Og lidt til.

Se de flotte billeder fra Drew Sycamores koncert på Bøgescenerne lige her.

Drew Sycamore, Smukfest, Smuk23
Foto: Flemming Ege

Se også

Sidste koncert på dansk jord var ikke Mews bedste – og hvad så?

Mew startede helt tilbage i folkeskolen fejrede lørdag aften 30 års jubilæum foran mere end 10.000 af deres nærmeste venner og fremmede. Det blev en aften med timevis af hits fra hele bagkataloget, dog ikke en uden fejltrin. Men hvor tungt vægter fejltrin, når det gælder en koncert, som er ligeså meget en hyldest af tre årtier som et af danmarks mest unikke bands, som det er en underholdende lørdag aften?

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her