Veloplagte Suede lagde Smukfest ned

Brett Anderson er efterhånden blevet 55 år, men det var ikke til at se, da han og Suede fik Bøgescenerne til at eksplodere fredag aften. Den karismatiske forsanger leverede Smukfests mest energiske optræden, og havde publikum med fra start til slut.

Allerede da Suede slog tonerne an til aftenens andet nummer, monsterhittet Trash, gik Brett Anderson ned blandt publikum. De elskede det. Modtog forsangeren som en konge og skrålede med på det nummer, der for alvor gjorde Suede til allemandseje med albummet ‘Coming Up’ i 1996.

Allemandseje er de ikke mere, for der er god plads for Smukfests store scene, men dem, der er kommet, får præcis, hvad de er kommet for. Og de er vilde med det. Suede belønnede dem med en stjerneparade af hits – fra New Generation, Animal Nitrate, So Young og We are the Pigs over She’s in Fashion, Filmstar og Beautiful Ones til She still leads me on og Personality Disorder fra det seneste og meget roste Autofiction-album.

Suede, Smukfest, Smuk23
Foto: Lasse Lagoni

Suede spillede senest på Smukfest i 2019. Ved den lejlighed blev Brett Anderson positivt ment beskyldt for at være ude af kontrol. Det er han stadig. Han elsker at optræde, og han giver alt, hvad han har. Også fire ture ned blandt publikum, der flittigt fylder scrapbogen op med nærbilleder af deres helt.

Bandet spiller røven ud af bukserne, men alligevel er det de mere stille Everything will Flow og afslutningsnummeret Saturday Night, der er koncertens højdepunkter. Her viser Brett Anderson også, at han kan skrue ned for energien, og det klæder ham.

Overordnet får Suede vist, at de stadig er i topform. På energikonto i høj grad, men også musikalsk leverer Britpop-bandet varen. På albumsiden har de bevist det med Autofiction fra 2022, og fredag aften beviste de det på Bøgescenerne.

Lige her kan du nyde en masse fantastiske billeder af Suede.

Suede, Smukfest, Smuk23
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her