Hvis du kom for at danse igennem til en høj energi, så gik du forkert til denne koncert, som fandt sted på Bøgescenen. Det var en helt anden energi, som kom fra scenen men ikke nødvendigvis en dårlig energi. Tværtimod fik du sjæl og nerve fra forsanger Rory Charles Graham.
Publikum fik et form for afbræk fra “larmen” og kunne her slappe af, nyde og tage imod en fantastisk flot musikpræsentation.
Pladsen foran Bøgescenen var måske ikke fyldt op, men det gjorde ikke noget, fordi nu var der mulighed for at sidde på skrænten højre for scenen, kramme kæresten lidt mere, danse roligt rundt med vennerne, synge med på de kendte numre uden at føle sig mast og generelt var samhørighedsfølelsen i top.
Både forsangeren og hans korsangerinder kunne imponere med deres sangstemmer. Men det var med en jordnær udstråling fra Rag´N´Bone Man at man slet ikke kan lade være med at holde af ham, trods det melankolske tema der er over en stor del af hans sange, men med en typisk hyggelig britisk humor, så fik fundet vej ind i publikums hjerter.
Det eneste minus ved koncerten var faktisk lyden. Lyden virkede til kun at fungere godt i midten af scenen. Hvis du stod eller sad ude i siden, druknede vokalen i musikken fra bandet, hvilket er synd.
Alt i alt, en skøn og dejlig koncert med der opfodrede publikum til lige at finde jordforbindelse og tage imod.