Jeg møder op ved Bøgesenen ca. 30 minutter før koncerten skal starte. Men må indse at pladsen helt oppe foran har været optaget af hardcore fans langt før jeg kom. Bøgescenen er allerede fyldt og forventningen mærkes blandt publikum. De har ventet på det her.
Vejret er tørt og varmt og Imagine Dragons starter ud med en fed energi og imponerende vokal fra forsanger Dan Reynolds.
Sangen My life brager ud af højtaleren. Der er heller ikke sparet på konfettien. Det er nogle dygtige og rutinerede musikere i bandet, det er der ingen tvivl om.
Der går en del tid faktisk, før forsangeren taler til publikum. Her bliver der talt om at kunne være i alle følelser og særligt følelsen af frihed bliver fremhævet. Lyden er god her fra midt bagerst af Bøgescenen. Hans lækre vokal kommer fantastisk igennem.
Der er fuld fart på med nogle solide musikalske præsentationer fra bandmedlemmerne.
Jeg bemærker hvor langt mere i rock genren de egentlig spiller. Lidt mere end jeg havde forventet.
Kvinderne er virkelig begejstret nu, her 3-4 sange inde i koncerten. Forsangeren har endelig smidt blusen. Det var vel næsten det kvinderne ventede på. Det regner og jeg tænker om det er forsangeren eller regnen der gør kvinderne våde. Beklager, jeg kunne ikke lade være.
Hit sangen Thunder brager nu igennem, og hvis det tordnede fra himlen, så kunne det ihvertfald ikke høres. Hele Bøgeskoven sang med.
Så er der åbenbart pause. Skærmen viser en film med en stemme der taler om, ja jeg ved det ikke, hvem hører egentlig efter?
En flad fornemmelse, når man ligesom er nået momentum i koncerten. i 2.halvleg starter de ud med en ballade. Det er igen en lidt flad fornemmelse, når man lige var i fest humør minutterne før. Heldigt at Dan Reynolds er en pæn mand…og jeg er en heteroseksuel kvinde.
Så kommer der så også lidt mere gang i den. De hardcore fans oppe foran ser begejstrede ud på storskærmene. Godt for dem! Jeg tror også jeg skulle have stået 1 time før koncertens start. (det tog jeg så i mig igen, senere da koncerten sluttede).
Men jeg havde en anden koncert lige inden, med de danske brødre fra Thy (Jonah Blacksmith) som jeg slet ikke kunne gå fra. Den anmeldelse må I dog undvære fra min side, da det lige nu handler om de store amerikanske drager. Jeg er nok bare ikke så underholdt, som jeg var på Stjernescenen 1 time før.
Der bliver spillet nogle flere kendte numre, og folk er ligesom kommet med igen. Det er dejligt. Men så kommer filmen med stemmen på igen.
Hvad sker der? Om 8 min har de spillet en time. Jeg fornemmer det bliver en lang koncert.
Efter sangen Enemy bliver udført med stor kraft og saft fra scenen, charmerer forsangeren os med at sige Danmark er det smukkeste land i verden og det i øvrigt er 10 år siden, de sidst var i Danmark. Fedterøv. Men det virker og viser ydmyghed og taknemmelighed – hvilket er noget vi danskere kan lide.
Sangen Bad liar kommer på og umiddelbart skulle man tro, at publikum kunne dette hit. Men da forsangeren opfordrer os til at synge den uden ham, lyder det ikke skide godt. Den er nok ikke så stor her i Danmark den sang. Det føles lidt akavet.
Der er store kontraster imellem genren rock og pop. Nu bliver det mere poppet og det er den pop glade anmelder her glad for.
Inden sangen Demons spilles, giver forsangeren nu en opfordring til at søge hjælp og terapi, hvis vi lider af depression og bl.a. at vi skal vælge livet til og meget mere. Det er SÅ tydeligt at Imagine dragons bærer en dybde, en seriøsitet og følsomhed med sig. Men jeg savnede personligt noget mere af det festlige. De sluttere nummeret af med prom og pragt. Sceneshow mangler der ikke noget af.
Så er der en film på igen, og der er flere omkring mig der nu er gået. Jeg tror jeg taler for de fleste, at vi på det her tidspunkt er trætte og trætte af at stå op! Godt man ikke stillede sig foran scenen 1 time før koncertens start.
Forsangeren charmer med publikum. Det er som om at de har spillet sig varme, men de kommer for sent til festen, da en del allerede har givet op og gået fra Bøgescenen. Det er synd fordi da sangen Radioactive bliver formidlet med en stærk og eminent performance.
Der er mange numre og det giver egentlig god mening at de har brug for pauserne. Da de igen spiller omkvædet fra intro sangen My life. De er ved at slutte af efter over 1 time og 30 minutter på Bøgescenen. Jeg stiller mig selv spørgsmålet om forsangeren nogen gange får konfetti i munden, i mens han synger? Nu vil langt de fleste også bare hjem.
En koncert med blandede følelser fra min side og umiddelbart fornemmes det samme blandt publikum.
Se resten af de energiske billeder fra koncerten her.
