Ida Laurbergs stemme fyldte hele teltet på Tinderbox

Tredjedagen på Tinderbox kunne ikke være startet på en bedre måde end med Ida Laurberg.

Med en fortryllende stemme og bløde popsange demonstrerede hun en imponerende vokal spændvidde og kontrol, der var helt enestående. Sangene “Lykkepiller” og “Busstoppested” kom uhindret perfekt ud, og sangen “Mellem Mor Og Far”, der handler om det de forvirrende år, hvor man forsøger at navigere mellem at være voksen og barn var et mesterværk uden lige.

Hendes stemme fløj højt og fyldte hele teltet, og hun navigerer ubesværet mellem dybe og intense toner og eksplosive højder på både “Jeg Kan Rigtig Godt Li dig” og den mere rolige “Bænkevarmer”. 

Det var som om, at hun helt uhindret kunne manipulere tonerne efter sin vilje, hvilket resulterede i en fantastisk hyggelig atmosfære, der greb fat i publikum og holdt dem fanget under hele hendes optræden.

Ida Laurbergs scenetilstedeværelse var utroligt charmerende, og hun udstrålede en naturlig selvtillid samtidig med, at hendes dybe passion for musikken skinnede igennem ved hvert nummer. 

Ida Laurberg, Tinderbox, TB23
Foto: Lasse Lagoni

Utrolig vellykket

Hun var lige til og sagde under koncerten, at det er okay at føle sig som en idiot, når man med bumser i hele krydderen og skæve tænder siger de forkerte ting på de forkerte tidspunkter, når man er teenager. Det skabte en hyggelig og afslappende atmosfære, hvor alle kunne føle sig velkommen. 

Under koncerten viste Ida Laurberg også sine musikalske kundskaber på et vaskeægte danmarkshit “Magi I Luften”, der oprindelig er udgivet af Halberg Larsen i 1983. 

Musikalsk set var Ida Laurbergs koncert fyldt med raffinerede og veludførte kompositioner som blandt andet “Lige Før Lukketid” og hittet “Terrier”, hvor sidstnævnte har over fem millioner afspilninger på Spotify. 

Koncerten med Ida Laurberg var en vellykket en af slagsen. Man følte sig velkommen, man følte det var okay, at være sig selv og sammen med den bløde popmusik fik man i 45 minutter et oplevelse, man sent vil glemme.

Vil du se flere billeder af koncerten, kan du klikke lige her!

Ida Laurberg, Tinderbox, TB23
Foto: Lasse Lagoni

SÆTLISTE

  1. Lykkepiller
  2. Busstoppested
  3. Mellem Mor og Far
  4. Jeg Kan Rigtig Godt Li Dig
  5. Stimulanser
  6. Bænkevarmer
  7. Hjørnetand
  8. Magi I Luften
  9. Pablo
  10. Lige Før Lukketid
  11. Terrier

Se også

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...

D-A-D fejrede jubilæumsfest med cowboytema og crazy gæster

Hvis der findes en rockmusisk ekvivalent til landskamp på...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her