Pil var guld værd til sidst på Tinderbox

Koncerten med Pil torsdag eftermiddag på Tinderbox var nogle minutter for lang, men da den endelig kom i gang, var den guld værd. 

“Hvis du lytter til mit hjerte nu, så slår det ikke mere” sang Pil til hendes åbningskoncert på Tinderbox 2023, men én ting står efter koncerten klart: Pils hjerte slår for musikken. 

Men hvis man forventede en festlig start på tre dage i Tusindårsskoven i Odense, så blev man slemt skuffet. Med kedelige, dog pæne, sange som “Dø Af Kærlighed”, “Rullefald” og “Hjem Igen” forsøgte Pil at vinde over et alt for alkoholiseret ungdomspublikum med sange, der mindede dem om godnatsange, men uden held. De ville have fart. 

Det var først ved hittet “Omvendt” og “Stjæler Natten”, at eftermiddagsfesten kom i omdrejninger. 

Under den mørke teltdug blev Pil ramt af en bølge af dårlig lyd. Midt i nummeret “Med En Anden” forsvandt lyden kortvarigt to gange, og ved numret “Dér” fik hun besøg af Wads.png, også kendt som Mads fra Phlake, men lydniveauet var kritisk lavt. Det var umuligt at høre, hvad der blev sunget, men det var dog forfriskende med en gæsteoptræden til en ellers småkedelig koncert. 

Pil, Tinderbox, TB23
Foto: Lasse Lagoni

Et markant skifte

35 minutter inde i koncerten virkede og lød det som om, at der skete et markant skifte. Både “Inde I Mig” og “Dronningen Af Månen” lød fremragende, og energien fra Pil og resten af bandet var magisk. Sidstnævnte var ligeledes koncertens højdepunkt, hvor de uinteresserede personer var skredet for at få en god plads til Christopher og tilbage var de, som nød god musik – og det leverede Pil. 

Hvis man troede, at den danske musikbranche var under pres grundet manglende talenter, så skal man ikke kigge på de første 35 minutter, for det var kedeligt, men de sidste 25 var guld værd. 

Med et nærmest flirtende tekstunivers og endnu mere tillokkende rytme i “Gulvet”, “Hænderne I Vejret” og “Nattely” blæste Pil i samarbejde med publikum Teltscenen fuldstændig omkuld. 

Og det var dét, som var essensen af koncerten. En time er på nuværende tidspunkt for lang, men 25 minutter skulle vise sig, at være helt tilpas. 

Vil du se flere billeder af koncerten, kan du klikke her!

Pil, Tinderbox, TB23
Foto: Lasse Lagoni

SÆTLISTE:

  1.         Ingen jeg hellere vil
  2.         Dø Af Kærlighed
  3.         Omvendt (feat Andreas Odbjerg)
  4.         Med En Anden
  5.         Rullefald
  6.         Hjem Igen
  7.         Stjæler Natten
  8.         Dér (feat Wads.png)
  9.         Inde I Mig
  10.     Dronningen Af Månen
  11.     Gulvet
  12.     Hænderne I Vejret
  13.     Nattely

 

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her