Koncerten med rock-mastodonterne Guns N’ Roses varede over tre timer, og hvis du slår op i ordbogen under ordet tortur, så finder man efter lørdagens koncert et beskrivelse af deres koncert på Copenhell.
Ægte superstjerner lader nogle gange vente på sig i flere timer, men til alles overraskelse, gik Guns N’ Roses på scenen 15 minutter efter deres planlagte tidspunkt – 21:30.
Lad mig slå det fast med det samme: Axl Rose kan ikke længere synge. Hans forsøg på at nå de høje toner mindede mere om en kat i nød end om en erfaren rockvokalist. Diskussionen, om han i det hele taget nogensinde har kunnet synge, gemmer vi til en anden dag, men ikke desto mindre var han den røde tråd igennem en tre – lange – timers koncert på Copenhell lørdag aften, hvor hver note var en smertefuld påmindelse om, hvor meget bedre det plejede at være.
Guns N’ Roses kickstartede aftenen med “It’s So Easy”, og det var bestemt nemt at blive revet med af deres energi. Axl Roses vokal var kradsbørstig og fyldt med rå attitude, mens guitarerne bragede derudad. Den hæse stemme fra den 61-årige forsanger faldt dog fuldstændig til jorden under “Coma”. Inden sangen sagde Axl Rose, at det var en sang, hvor Slash puttede telepatisk pres på ham. Det pres må have været ekstremt. Det var som om, han havde besluttet sig for at udforske nye grænser for falsk sang og stemmemisbrug.
Det står lidt i kontrast til, at Axl Rose i 2008, af magasinet Rolling Stones, blev kåret som den 64’nde bedste sanger nogensinde. På Copenhell lød han mere som en fortabt sjæl, der desperat skriger, fordi han er i smerte.
Anmeldelsen fortsætter under billedet
Tiden stod stille
Da de spillede “Welcome to the Jungle”, blev hele Copenhell transporteret tilbage til bandets storhedstid. Det var som om, at tiden stod fuldstændig stille, og vi blev mindet om, hvorfor Guns N’ Roses er et ikonisk navn inden for rockmusikken.
Med den ikoniske guitarriff og Axl Roses karakteristiske vokal formåede de at genoplive et øjeblik af ren rå energi og rebelskhed. Publikum eksploderede i jubel, og det var tydeligt, at denne sang stadig har en helt særlig plads i manges hjerter. Guns N’ Roses viste her, hvorfor de er et band, der har formet en hel generation.
Axl Rose virkede lørdag aften som en duracell-kanin, der efter hver anden sang skulle ud bagved og have en genopladning, for flere gange under koncerten forlod han scenen mens blandt andet Slash klarede det hårde arbejde. Efter en flere minutter lang guitarsolo fulgte “T.V. Eye” med bassist Duff McKagan som sanger. Begge dele føltes som spild af tid, når “Civil War” var den næste i rækken. Guns N’ Roses formåede hér at ramme de bløde punkter og efterlade os med en klump i halsen. Axl Roses stemme bar smerten og længslen, mens bandet skabte et lydlandskab af melankoli og kraft.
Og kraftigt blev det også lidt i midnat, klokken 23:56, efter to timer og 11 minutter, hvor det tunge skyts i form af megahittet “Sweet Child O’ Mine” endelig blev spillet.
Her var samspillet mellem Axl Roses vokal, guitaristerne Slash og Richard Fortus, bassist Duff McLagen, trommeslager Frank Ferrer, pianist Dizzy Reed og Melissa Reese på keyboard tårnhøjt, og der var ikke en finger at sætte på musikken, men igen var vokalen det svageste led.
Sikke en skam
Artiklen fortsætter under billedet
Alt for lang – alt for dårlig
Mod koncertens længe ventede afslutning blev karakteristiske “Nighttrain” fremført til stor begejstring for det udholdende publikum. Herfra og til koncerten sluttede, var Axl Roses vokal en 64. plads værdig for en stund.
Vokalmæssigt lød både “Prostitute” , “Patience” og aftenens sidste sang, “Paradise City” ganske glimrende, men hvis den kære Axl Rose skal bruge 24 sange som opvarmning til de sidste tre er der et alvorligt problem. Sidstnævnte blev leveret med en følelse af triumf og afspejlede bandets evne til at forstå, hvad publikum ønskede: At komme hjem.
Alt i alt leverede Guns N’ Roses en over tre timer lang koncert, der både var nostalgisk, men samtidig også spild af tid. De fangede os med deres klassiske hits, men formåede ikke at holde interessen imellem. Måske skulle de have fjernet 1,5 time af koncerten.
Bandets sammenspil var stramt, og Axl Rose viste sig næsten overflødig. Lørdag aften på Copenhell var en aften, der vil blive husket af Copenhell i lang tid fremover.
Ikke fordi det var en god koncert, men fordi den var alt for lang – og for dårlig.
SÆTLISTE
- It’s So Easy
- Bad Obsession
- Live and Let Die
- Chinese Democracy
- Pretty Tied Up
- Slither
- Coma
- Double Talkin’ Jive
- Welcome to the Jungle
- Mr. Brownstone
- Hard Skool
- Reckless Life
- Absurd
- Estranged
- Down on the Farm
- Rocket Queen
- You Could Be Mine
- T.V. Eye
- Anything Goes
- Civil War
- Sweet Child o’ Mine
- November Rain
- Knockin’ on Heaven’s Door
- NighttrainEkstranumre
- Prostitute
- Patience
- Paradise City
