Kellermensch lukkede årets Copenhell. En opgave de gik veloplagte og seriøst til – uden at det blev stift.
Guns N ‘ Roses lukkede Helvíti omkring klokken 00:55 natten til søndag på årets Copenhell. Selve festivalen skulle dog lukkes på scenen ved siden af, Hades, og dén opgave stod Kellermensch klar til at tage på sig.
For knap var konferencieren trådt ned fra festivalens største scene, inden et brag af en koncert var startet ved siden af. Det esbjergensiske band åbnede med sangen “Mission”, og hvis missionen var at lukke helvede med manér, så kunne man vel roligt sige “mission accomplished!”.
Med på scenen var klassiske rock-instrumenter såsom trommer, guitarer og en bas, men noget der stak ud var violinen og celloen, som også havde fundet sin plads. Magisk – omend kontrastfuld – vis supplerede Kellermenschs legende og eksperimenterende lydunivers.
Kombineret med en autentisk rockstjerne-attitude, hvor der blev kastet med mikrofonstativer, tamburiner og mikrofoner var det nær svært at stå fast, for energien fra scenen var nok til selv at vælte selv Refshaleøens største mænd, kvinder og de der imellem bagover.
Artiklen fortsætter under billedet
De var der for deres egen skyld
Måske er jeg farvet og forudindtaget, nu jeg selv er fra det sydlige Jylland (dog i den østlige del), men kælderdrengene leverede en dejligt umiddelbar og i virkeligheden meget vestjysk performance. Man fik hvad man kom efter – ikke mere, ikke mindre.
Langt hen ad vejen føltes det heller ikke som om, at bandet var der for min, din eller nogen andens skyld – de var der for deres egen skyld – og er du helt væk, hvor ville de gerne være der. De levede sig absolut ind i oplevelsen, og helt tydeligt var det at se på celloens spillepind, som næppe kan være havnet andre steder end i skraldespanden efter koncerten, for der var ikke meget tilbage.
Jeg vil dog italesætte, at jeg personligt manglede mere kontakt til publikum. Kommunikationen blev sjældent til mere end et “Copenhell!” eller et “Kan I klare mere, Copenhell!?”. Ligeledes er jeg ikke den største fan af lyden af tændte mikrofoner, der rammer det hårde scenegulv, selvom jeg anerkender at netop denne gimmick også gav koncerten lidt ekstra kant.
For at vende tilbage til den vestjyske attitude, spillede Kellermensch mod koncertens afsluttende minutter “Mediocre Man”, men det kunne man næppe kalde dem denne søndag nat. Kellermensch var overlegne. Ikke mindst på slutnummeret “Army Ants”, som også blev dette års sidste nummer på Copenhell. Velfortjent at æren skulle tilfalde Kellermensch.