The Chemical Brothers: 1 stk solidt elektronisk svendestykke

Chemical Brothers leverede solidt elektronisk set med fuld gas på lys og visuals. Det blev bare for intensivt for det trætte publikum på Northside Festival.

Big beat legenderne The Chemical Brothers havde fået den hårde tjans med at trække den sidste energi ud publikum på Northside Festival fredag nat, der timer forinden lod til at have givet alt foran selvsamme Astra scene da Nik og Jay spillede (se i øvrigt galleriet derfra HER). 10 min før koncertstarten 00.30, var der da også ret god plads selv forrest.

At der med The Chemical Brothers er tale om en duo af ældre dato, afspejlede sig da også i  starten i gennemsnitsalderen blandt de fremmødte. Men hurtigt kom publikummet i start 20’erne til. Det kunne godt være at de fremmødte var trætte, men det glemte de hurtigt da der blev sat gang i først Go og derefter kæmpe hittet Do It Again. Der var opsat en kæmpe LED skærm, der sideløbende med storskærmene koncerten igennem leverede solide visuals – både animerede og film.

Kort efter kommer en af de andre helt store numre, som mange formentlig havde set frem til: Hey Boy Hey Girl. Det kan godt være at der er tale om et nummer med 24 år på bagen, men her lader hele publikum til at råbe med på omkvædet.

The Chemical Brothers @ NorthSide 2023.

Kompromisløs bas 

Herfra bliver der kun skruet op for både det visuelle og bassen. Under Feels Like I’m Dreaming går der helt tung bas i den. Hvilket lader til nu at bliver for voldsomt for nogen folk og det begynder at tynde ud i publikum. Det gør det faktisk løbende under resten af koncerten. Måske var folks fødder bare FOR trætte. Måske er det bare et faktum at de af os, der plejede at danse til kl. 5 om morgenen, i en tid hvor der endnu ikke var nogen der snakkede om “floor”, nu mest er typerne der godt kan lide Northside Festival for dets bekvemmelighed hvad angår nattesøvn. -Noget jeg dog gætter på naboer i et flere kilometers radius til festivalen ikke fik meget af fredag nat. For der blev altså spillet virkelig højt og bassen kunne i den grad mærkes. Det var rent ud sagt mega fedt!

Det er som om at de erfarne herrer på scenen godt ved at den næste del af settet kræver lidt mere af publikum, da der er tale om mere ukendte numre. Så for første gang en lille time inde i settet cuttes der helt for musikken. Begge herrer hilser på publikum og som en lille taknemmelighedsgestus bliver der placeret et lille dansk flag midt i dj pulten. Øregangene får dog kun en kort pause, for nu bliver der skruet endnu mere op i en sekvens, der får et par unge publikummer til at udbryde “vent på droppet!”. Det lader vente på sig, men da det kommer får det de efterhånden få resterende foran Astra til at eksplodere i dans og basarm.

The Chemical Brothers @ NorthSide 2023.

Balloner og bangers

Det vækker stor begejstring, da der under Saturate bliver skudt kæmpemæssige balloner ud i mængden. De bliver bouncet frem og tilbage og får aktiveret publikums opmærksomhed. Herfra bliver der ikke set tilbage med hittet Galvanize. Under nummeret bliver publikum forkælet med to gigantiske oppustede robotter på scenen. Bagefter følger kæmpehittet Block Rocking Beats. Så er det ellers tak for i aften og The Chemical Brothers træder ud fra pulten og sender klapsalver afsted som tak til den hårde kerne, der er blevet.

Alt I alt en elektronisk koncert der indeholdt alt, hvad den skulle mht. visuals, adspredelse i setlisten og ikke mindst storladent lys. – Der bestemt ikke var sparet på lazerbudgettet. Den når alligevel ikke maximum stjerner herfra. The Chemical Brothers at holde lige så godt på publikum, som de gjorde sidste gang de besøgte festivallen.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Anne Mette Bak
Anne Mette Bak
Elsker musik. Især live. Vild med alt fra elektronisk, til blues og over i fee' dø'. Og så er jeg tosset med Den Sorte Skole.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her