Muse leverede imponerende sceneshow på Northside Festival

Publikum på Northside Festival var kommet for at høre det gamle Muse og selv ikke et imponerende sceneshow med ild og vilde visuals kunne ikke helt veje op for de nyere numre.

Muse havde som en af årets headliners på Northside Festival fået til at opgave at lukke torsdag aften af på Astra scenen med starttid kl. 23.30. Man kunne på forhånd godt være bekymret for, om mange var smuttet tidligt hjem, når nu det stadig er en hverdag, og der ventede to fulde koncertdage mere. Den anden store bekymring fra publikum, der blev overhørt på festivalpladsen torsdagen igennem, var “jeg håber ikke, de spiller så meget af det nye”. En oplevelse der skulle cementere sig flere gange i løbet af koncerten.

Muse @ NorthSide 2023.

Masser af pyro og masker

Der blev lagt hårdt ud visuelt med masser af pyro på bagscenen og forsanger Matt Belamy og resten af bandet alle iklædt masker. Første sang var titelnummeret fra ‘Will Of The People’ fra bandets seneste album fra 2022. Der var ikke mange i publikum, der sang med, men det imponerende sceneshow og forventningsglæden gjorde, at stemningen stadig var helt i top. Da der blev fulgt op med ‘Hysteria’, gik der for alvor fællessang i den, og det var som om der blev lagt lidt låg på publikums bekymringer. Maskerne blev også smidt.

“Spil noget af det gamle!”

Masker, interludes med visuals på storskærmene, LED bluse og robotarm, der også fungerede som instrument, gjorde det visuelt tydeligt, at Muse fokuserede på deres 2022 album. Det var virkelig imponerende og flot – ikke mindst da bagtæppet faldt og afslørede et gigantisk mekanisk hoved med samme maske som bandmedlemmerne. Alligevel var det som om, det undervejs ikke var helt nok til at holde publikums opmærksomhed under bl.a. numrene ‘Thought Contagion’, ‘Won’t Stand Down’ og ‘Compliance’. Man kunne høre folk højlydt joke “spil noget af det gamle!”.

Og det blev helt tydeligt med massiv fællesskrål, at folk var kommet for det “go’e gamle” Muse, de voksede op med i 00’erne, hver eneste gang setlisten skiftede dertil. Det skal siges, at der da også kom de klassiske Muse numre såsom ‘Time Is Running Out’, ‘Supermassive Black Hole’, ‘Uprising’, ‘Starlight’ og ‘Knights of Cydonia’. Mange af dem kom bare først hen mod slutningen. På et tidspunkt hvor en del trætte fødder allerede havde forladt pladsen. Måske er vi, som er vokset op med Muse i 00’erne, bare blevet typerne, der nu er en alder, hvor fødderne giver lidt tidligere op og tænker på at komme hjem og ligge i en blød seng.

Men så igen. Måske nåede det ikke helt op og peake, fordi sandheden er, at de de seneste to plader musikalsk bare ikke er super stærke – heller ikke selvom man live fyrer op for alle de visuelle effekter. Men når Muse ramte den lige på med deres massive kompakte lyd, så kildede det også alle de rigtige steder i stadionrock arme og hoveder. De blev i hvert fald kastet i vejret og headbanget frem og tilbage.

Se alle fotos fra koncerten i galleriet HER

Se også

Sidste koncert på dansk jord var ikke Mews bedste – og hvad så?

Mew startede helt tilbage i folkeskolen fejrede lørdag aften 30 års jubilæum foran mere end 10.000 af deres nærmeste venner og fremmede. Det blev en aften med timevis af hits fra hele bagkataloget, dog ikke en uden fejltrin. Men hvor tungt vægter fejltrin, når det gælder en koncert, som er ligeså meget en hyldest af tre årtier som et af danmarks mest unikke bands, som det er en underholdende lørdag aften?

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...
spot_img
Anne Mette Bak
Anne Mette Bak
Elsker musik. Især live. Vild med alt fra elektronisk, til blues og over i fee' dø'. Og så er jeg tosset med Den Sorte Skole.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her