Andreas Odbjerg gav et stort varmt popkram

Andreas Odbjerg og band leverede fredag på Smukfest en overordentlig dejlig popkoncert med masser af spilleglæde, den gode hyggesnak og med en magisk timet solstråle.

Eftermiddagsfesten med Andreas Odbjerg blev skudt i gang med Velkommen Tilbage, der hurtigt fik danseskoene i sving foran Bøgescenen. Med sig havde han et super velspillende band inklusiv 2 korsangerinder. Man mærkede kærligheden mellem Odbjerg og resten af bandet. Ikke mindst når guitaristen fik en ordentlig krammer fra dagens mand i skysovs.

Det var en veloplagt Andreas Odbjerg der kom forbi bøgeskoven. På hans allerførste gang på Smukfest. Men som han også selv sagde, ønskede han ikke at blive “en utaknemmelig gammel pik”. Den mentalitet er der et par musikere, som ikke engang er særlig gamle, der godt kunne lære lidt af.

De mindre kendte

Når der er tale som en kunster så ny som Odbjerg uden det store bagkatalog, vil der uundgåeligt undervejs være numre som er mere ukendte som publikum. Men der blev fyret masser af hyggelige anekdoter afsted. Om trælse folkeskolelærer og forældre typer, der syntes man skal være vælge fornuft over drømme, om at blive forlovet og hvordan det ikke vakte de samme suk blandt publikum som havde det været Chistopher. Hvorunder Der var masser af humor og det passede virkelig godt ind i en sen eftermiddagskoncert, på 3. dagen af festivalen.

Undervejs i den del af koncerten fik vi også den enormt fine hyldest til Anne Linnet med sangen af samme navn. Det lykkedes dog ikke rigtig at få publikum til at synge med på omkvædet, på trods af at musikken blev dæmpet helt og der blev guidet. Her havde de mindre upbeat, men nok mest af alt mere ukendte numre, taget pusten lidt ud af folk. Også selvom det hele lød virkelig fedt. Det var ikke fordi spilleglæden nogensinde undervejs lod til at tage en nyk ned og man havde som publikum følelsen at de var oprigtigt glade i nuet og for at være på Smukfest. Hr. Bieber kunne med fordel tage ved lære.

Foto: Flemming Ege

Sådan skruer man en sætliste sammen

På et tidspunkt var der lige ved at gå lidt for meget hyggesnak i den. Men lige som tanken strejfede en, entrerede Pastor Odbjerg i hvid pavedragt, halleluja og røg susende ud af den ene hånd og så blev festen ellers hevet op et gear igen til Velsignelsen. Der var absolut ikke nogen tvivl om at folk var klar på at danse. Der blev fulgt op med Føler Mig Selv 100 med rigelige mængder fællesskrål. Herfra blev der ikke kigget tilbage og der opstod det smukkeste øjeblik under Hjem Fra Fabrikken, hvor solen trængte igennem skyerne lige i det linjen “Mod din gade er der solskin” bragede udover Bøgeskoven. Det var decideret magisk.

Ind kom en stor mand

Ingen troede rigtig på at det var farvel da der blev sagt farvel. Måske det havde en smule at gøre med det faktum at Tobias Rahim også skulle spille på festivalen i dag og kæmpe hittet Stor Mand. Vi skulle lige forbi Penge Ind Penge Ud. Et udtryk som de fleste festivalgæster burde kender til, når man kigger på bankkontoen efter gårdsdagens udskejelser. Der blev givet fuld gas fra scenen med koordineret dans mellem mr. Keys og Odbjerg. Som sagt: Der blev virkelig spredt god energi fra scenen og langt ud i skoven.

Foto: Flemming Ege

“Er der mon noget vi mangler at spille” blev der spurgt meget retorisk. For selvfølgelig sluttede dagens koncert med en stor eksplosion af en fest, da Tobias Rahim kom ind på scenen og fællesskrålen gik amok blandt alle, der stod foran scenen. Der blev kvitteret med kindskys fra hele bandet og det var velfortjent. Der herskede nem virkelig god festivalkultur på Bøgescenen, hvor smilene sad for bredt til at nogen kunne blive sure over en spildt fadøl eller at nogen ville forsøge at komme lidt længere frem mod scenen.

Alt I alt en virkelig dejlig koncert og perfekt planlagt af Smukfest at ligge den på Bøgescenerne fredag sen eftermiddag.

Se alle fotos fra koncerten i galleriet HER

 

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Anne Mette Bak
Anne Mette Bak
Elsker musik. Især live. Vild med alt fra elektronisk, til blues og over i fee' dø'. Og så er jeg tosset med Den Sorte Skole.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her