FABRÄK sparkede døren op på Smukfest på dag to med en koncert, hvor energiniveauet var skruet op på max fra start til slut
Dagen derpå på en festival kan altid være hård. Havde der hersket nogen tvivl om hvorvidt duoen FABRÄK kunne få sparket festen i gang i bøgeskoven, så blev den hurtigt gjort til skamme. Med sig havde CXRTIER og Sixten et band bestående af guitarist, basist og trommeslager. Helt klassisk. Helt uden dikkedarer ligesom deres musik.
“Er I klar til fest?!” blev der råbt fra scenen som det første. Det lod det bestemt til at folk var. Festen blev sparket i gang med enlandennøjerentype efterfulgt af Dumt og Jeg Skater Ikke. Det var tydeligt at mange under teltdugen havde gennemlyttet debutpladen Rige Børn Leger Bedst. For der blev skrålet med op foran. Bevares. Ikke hele teksten men mest bare linjerne i titlen – Det andet er jo vanskeligt når man er i fuld sving med at hoppe.
Dejligt smadret
Men FABRÄK var ikke overbevidst om at alle var helt med og der kom en opfordring/ordre om at rykke tættere på for “Alle skal danse!”. Herefter fulgte en af lidt mere poppede nummer ifølge duoen selv – Papirtiger og bagefter det lidt mere rolige Dansehader Pt. 2. Og derfra blev der kun konstant skruet op for energiudladningerne – både på og foran scenen.
CXRTIER hev guitaren frem på Aftale og samtidig åbnede der sig en mosh pit foran scenen – Som vagterne ikke var begejstrede for. Bandet selv havde det dog omvendt med at der “var nogen gutter der lavede plads”. I resten af sættet kom vi både omkring en bassist der skulle op og spille i et tårn i side af scenen, CXRTIER nede ved publikum og en lille wall of death. Til sidstnævnte var det tydeligt at, duoen efterhånden havde publikum i deres hule hånd. I takt med at musikken blev mere og mere smadret at lytte på, blev stemningen det samme. På den bedste måde. For det lød smadret til sidst med masser af distortion, så alting brummede selv i pauserne mellem numrene. Som det bør sig være til en punk koncert.
Hurra for vildskaben. Ikke så meget for crowd security
Da der blev annonceret fra scenen at koncerten lakkede mod enden, kunne man her og der hører folk råbe “Dårligt!”. Der herskede ingen tvivl om hvad det største hit er. Men først skulle vi lige forbi det andet hit voldsomt, der udviklede sig til en voldsom fed fest, hvor alle fem mand på scenen fløj rundt.
“Skal vi gøre det?” blev der spurgt. Mon “gøre det” betød gå fuldstændig amok og et publikum der skreg med på hele teksten og overtog råbe delen på nummeret Dårligt. For så blev det i den grad gjort med en kæmpe stor fed tyk streg under og derefter en hidsig overstregningstusch. FABRÄK kom forbi samtlige sange på debutalbummet og viste at de er klar til at sparke alt der hedder småborgerligt og pænt langt væk med en kæmpe punkfest. Hele bandet forlod scenen mens de sendte luftkys – Der returneres her med masser af kærlighed og fuld plade på stjerner.
Og hey Smukfest! Hvis man booker et band som FABRÄK, så duer det altså ikke at man stopper en relativt lille moshpit, hvor folk primært danser og smiler af hinanden. Det sætter en mærkelig dæmper på en koncert, at placere to store mænd i gule refleksveste midt i den forreste del af publikum. De bør stå op på den anden side af hegnet og holde øje.
