TLC var CrazySexyCool men kun kort

Legenderne i TLC besøgte for første gang Danmark på Arena på Roskilde Festival og leverede et kort set. Der bød på både fællesskrål og en alt for dominerende DJ

TLC markerede sig især i 90’erne med albums som CrazySexyCool og FanMail. Faktisk er gruppen den mest sælgende RnB gruppe igennem tiden. I en tidsalder med metoo og fokus på ligestilling, er gruppen med 30 år på bagen i den grad relevant igen. 

Forsinkelse

De startede med 11 min forsinkelse efterfuldt af en DJ/hypeman der spillede et medley af klassiske hip hop numre. Publikum var helt med på den og det virkede fint til at kickstarte koncerten. Der blev senere undskyld for koncerten – Det var i øvrigt ikke deres skyld. Hvem der var skyld i den, skal stå hen i det uvisse. Men ind kom legenderne. 

Noget eller rettere nogen manglede

T-Boz og Chili lagde ud med de tre største hits, Ain’t to proud to beg, What about your friends og Baby Baby Baby fra debutalbummet Ooooooohhh… On the TLC Tip fra 1992. Der var længere sekvenser her, hvor fraværet af gruppens tredje medlem, Liza “Left Eye” Lopez, blev tydeligt. Left Eye, der var gruppens rapper, gik bort i en bilulykke2002. I de sekvenser stod den i stedet på koreograferet dans, der matchede den tykke 90’er vibe de tre numre er domineret af. 

Så gik turen ellers videre til numre fra gruppens storsælgende album CrazySexyCool. Digging on you fangede ikke publikum, og generelt forsvandt vokalerne en smule i trommerne. Creep var en anden sag og for første gang virkede Arena til rigtig at rykke med. 

Irriterende afbrydelse

Det skulle dog afbrydes med endnu et hip hop medley fra aftenens DJ. Imens forlod de to medlemmer og deres dansere scenen. Det virkede enormt malplaceret, nu når det rigtig var begyndt at komme i gang. Publikum legede med og derfor faldt det ikke helt til jorden. Det kunne virke, som om der havde været lidt lydproblemer og det var det der skulle fikses. Et hurtigt kig på setlists fra tidligere koncerter, viste dog at det var helt planlagt. 

Stadig stærke kvindelige stemmer

Ind igen kom T-boz og Chili og nu kom der nogen meninger på bordet. “Can we talk for a second?” blev der spurgt og svaret var et klart ja. T-Boz fortalte om ekskæresten der havde sagt at hun ikke var god nok og hendes reaktion: “I kicked his ass out” – lige præcis den no bull shit attitude der kendetegner TLC. Hendes kommentar om hvordan sociale medier i dag kan forværrer den følelse ramte plet blandt kvinderne i publikum.

Selvfølgelig var det tid til at spille Unpretty. Til kæmpe glæde blandt kvinderne, der skrålede med så en følelse af female empowerment strømmede igennem publikum. Bagefter var det tid til aftenens sexy element, der dog fungerede mindre godt. 

TLC, Roskilde Festival, RF50
Foto: Lasse Lagoni

Der var selvfølgelig 1 nummer, som rigtig rigtig mange i publikum var kommet for at høre og ikke mindst skråle amok på: Waterfalls. Det blev til den helt store forløsning. Igen skulle mr. DJ lige ind over og synge med. Det var på ingen måder nødvendigt, for Arena var det fuld gang i.

Ud – Ind

Selvom koncerten havde sine elementer, var det bare en meget kort affære. 9 numre med RnB legenderne blev det til. Bevars det kan godt have skyldtes forsinkelsen. Men det var en meget hurtig ind og ud fornemmelse, man var efterladt med. 

Setliste:

Ain’t 2 Proud 2 Beg

What About Your Friends

Baby-Baby-Baby

Diggin’ on You

Creep

DJ Hip hop medley

Unpretty

Red Light Special

No Scrubs

Waterfalls

Se hele galleriet HER

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Anne Mette Bak
Anne Mette Bak
Elsker musik. Især live. Vild med alt fra elektronisk, til blues og over i fee' dø'. Og så er jeg tosset med Den Sorte Skole.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her