Koncerten med Ugly Kid Joe onsdag på Copenhell var ikke noget at råbe hurra for. På en time fik de kun tændt en lille gnist i et ellers veloplagt publikum.
Fra koncertens start med sangen “Neighbor” var publikum i gang med at synge, og der gik ikke mange sekunder før forsangeren, Whitfield Crane, fik de mange tusinde fans til at agere dukker i sit lalleglade cirkus.
Et cirkus som ikke var særlig prangende, men havde lidt underholdning undervejs i showet.
Med “Devil’s Paradise” og megahittet “Cat’s In The Cradle” virkede bandet for første som nogle, der havde lyst til at være på Copenhell. Under sidstnævnte sang sad Crane på scenekanten til stor glæde fra publikum, som kom med tilråb om at hoppe ud til dem. Det var også det eneste reelle nærvær, som bandet kunne præstere under en time.
Det var dog først ved “I’m Alright”, at bandet virkelig levede op. Med hop og publikums-interaktion var stemningen på sit højeste.
Dog kun i tre minutter og 21 sekunder.
Anmeldelsen fortsætter under billedet.
En satirisk koncert
I 1992 udgav bandet albummet America’s Least Wanted. Et forrygende album som man kan høre flere gange i træk uden kvaler. Desværre lød album-versionerne af sangene meget bedre, end de gjorde i levende live. Der var, modsat på albummet, ingen energi at hente.
Bandet var rigtig populært i de tidlige 1990’er, hvor de miksede satire og heavy metal. Det er i sig selv en rigtig sjov og god gimmick, men under Copenhell fungerede det overhovedet ikke.
Ugly Kid Joe blev dannet i 1989, men gik i opløsning næsten ti år senere i 1997 og blev genforenet i 2010. Under koncerten på Copenhell tænkte man, at de skulle være blevet hver for sig.
Det gjorde de ikke. Desværre.