Småfest dagsrapport – Vi er frie – vi er på græs

Hver dag er nye bands og nye gæster parat til at nyde en bid af Smukfest. De 1000 heldige kartofler fester i samme omfang, som var der 35.000 foran bøgescenerne.

Fredag stod i kærlighedens tegn. Kærlighed til at spille musik. Til at være på græs igen. Til at føle sig lykkelig over at være fri. Til at betræde den smukke bøgeskov endnu en dag. Ovenpå en omgang standup er der nu andre toner på scenen i fredagens udgave af Småfest. Det er etablerede koryfæer som Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Dizzy og Carpark North, der skal give den gas og skabe en ægte skovfest.

Småfest fredag. Foto af Helle Arensbak

Men det var dagens upcommings, Kalaset, der kickstartede festen med at drømme store drømme på deres første festivalscene. Kollektivet der nu bor i Skanderborg har excentriske Morten Holm Ørsager i front og på guitar. Det blev et smukt møde med vinderne af Quasar 2021, der serverede tekster man kunne relatere og flyde hen i. En perfekt start på dagen i næsten bøgeskoven.

Småfest fredag. Foto af Helle Arensbak

Lis Sørensen

Skønne Lis tog os med på en rejse ned i soundtracket til nogle af vores ømmeste øjeblikke. Hendes  smukke bagkatalog fik os helt “Ind til dig igen”. Viste os at verden er i farver, Der blev til fællessang i solskinnet, hvor vi dansede med imens vi lod hende “Hviske jeg er din”. Det var rart.

Småfest fredag. Foto af Helle Arensbak

Sanne Salomonsen feat. Electric Guitars

Danmarks rockmamma lod knægtene Mika vandborg og Søren Andersen tale med guitarriffs og masser af lir inden hun tog bøgeskoven med storm. Der var 2 års opsparet energi, der skulle ud i skovbunden, og vi fik gåsehud af hendes glædesskrig. “Vi er frie – vi er på græs. Jeg vil have mer´ af jer”. Fotografen kneb en tårer og kastede sig med i dansen og håbet for kærligheden til livemomenterne. Der stod en kvinde foran os, der inden i stadigvæk er 25 og på rock. Tak for dig Sanne. Dopamine til folket.

Småfest fredag. Foto af Helle Arensbak

Carpark North

Så kom den ventede radar nærmere med det tunge skyts på himlen, og regnskyerne stod truende sorte over trætoppene. Gæsterne stimlede sammen og tog imod Carpark North, der med vanlig smukt lysshow guidede os både forbi OL, smukke tanker med linjerne “For det er så smukt at leve
Hver eneste dag skal holdes kær”. Blæsten tog fat og sendte dagen i seng. Der har været meget kærlighed på græsset i dag. “Smukfest – vi elsker jer” – its the best day of my life, synger Lau inden regnen kom op til pausen.

Småfest fredag. Foto af Helle Arensbak

Dizzy Mizz Lizzy

Regnen veg for kongerne af dansk rock for en stund inden den ubarmhjertigt igen silede ned over de plastikklædte gæster. For de lykkelige 1000 var skrumpet ind til de absolut dedikerede Dizzyfans og mest festhungrende folk.
Dizzy Mizz Lizzy lyder smukt. Det føles smukt. Stenerrock på øverste hylde. De messende strofer og riff vi kender på rygraden ender en lang kærlighedsvandring med livemusik og følelsen af frihed som Småfest giver.
Tim Christensen kvitterede de standhaftige med et inderligt “Dejligt at spille for folk som står op og som vil ha en fest”.

Småfest fredag. Foto af Helle Arensbak

I dag er guitaren blevet hyldet og der synges med….love is a loosers game my friend. Till the very end. Det hårde skyts kommer frem i takt med at regnen siler…take us to the borderline… yes we know the answer, Tim. And we love it !!! Underverden viser sig i regnspejlet på scenegulvet og opsluger hvert et riff.
Nu kan vi bare håbe at vejrguderne er os nådige i morgen!!!

Se Helle Arensbak smukke billeder lige HER

Se også

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...

D-A-D fejrede jubilæumsfest med cowboytema og crazy gæster

Hvis der findes en rockmusisk ekvivalent til landskamp på...

Kellermensch smadrede næsten Det Kgl. Teaters pæne facade

Kellermensch’ koncert på Det Kongelige Teater var en unik...
spot_img
Tidligere artikel
Næste artikel
Helle Arensbak
Helle Arensbakhttp://www.arensbak.net
Fotojournalist med stor passion for musikfotografi. Jeg har gennem 10 år lavet billeder fra diverse danske festivaler og spillesteder. Kultur er noget vi er sammen om at dele.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her