Så blev det lørdag, og POPLISH er på den igen på Småfest!
I dag står programmet bl.a på Phlake, Dopha, Andreas Odbjerg, D-A-D og Suspekt.
Det strømmer stille og roligt ind med gæster på pladsen. De sjove hatte og udklædninger er mange i dag, men langt de fleste er iklædt en typisk dansk sommerbeklædning; shorts eller nederdel og gummistøvler. En god helgardering til hvad der måtte komme. Og vejret er ikke sådan at blive klog på, snart regner det og pludselig har vi sol. Og sol er der kl 16:00, hvor Phlake går på, med sorte skyer truende i baggrunden. Snakken går højt og uafbrudt under teltdugen lidt væk fra Scenen, og det virker til at Phlakes akustiske sæt får kamp til stregen. Der skal snakkes, det skal der men da pladsen er lille, og det akustiske sæt ikke larmer meget, så bliver snakken tydelig. Som tiden går, vinder tonerne fra scenen dog, og flere myldrer frem til Scenen. Phlake er i dagens anledning to mand stærk, med Lasse på guitar og Mads Bo Iversen på computer og et stort udvalg af mikrofoner, der er et pressemøde værdigt. Phlake skaber en chilled stemning, og gør os snacksultne med “snackpatruljen”, er det jo godt at vi kan få stillet den hurtige sult.
Uden mad og drikke
Vi klager ikke her på holdet, når vi bliver bedt vurdere udvalget af mad. Den opgave må vi jo også klare. Vi prøver Skovgrillen, som har fem retter, og burgeren er den dyreste til 65 kr, så den napper vi. Den er med bacon og ost, og smager lækkert. POPLISH giver fire ud af fem festivalstjerner. Vi tester måske igen senere på aftenen, for at se om vurdering var korrekt.
POPLISH besøger Smukshoppen, der viser topsælgeren, der er en grøn gummistøvle, hvor sålen er lavet delvist af genbrugte festivalarmbånd. Konceptet virker, og støvlen er spottet flere steder i dans og tørskoet snak.
Kl 17:45 får vi en ordentlig skylle, og hårde vilkår for Dopha som går på Scenen. Vi får inderlig musik fra bandet med den dygtige sangerinde, sangskriver og guitarist i front. Det er så hårene rejser sig, da Dopha spiller hittet The Game, og hun overrasker virkelig her på dag to. Vi er sikre på at Dopha kommer retur til Smukfest. Bandet har fortjent et større publikum, der er ikke mange på plads foran Scenen i starten, det bliver dog bedre i løbet af koncerten.
På forreste række rocker to unge fyre igennem. Det viser sig, det er dagens første band på Scenen, det unge band Undertekst, der giver den gas. Hvorfor drikker I ikke ude backstage spørger POPLISH? “Vi giver energi, og så håber vi der kommer god energi tilbage. Vi kender Mathias der spiller trommer i Dopha, så nu kender vi dem bedre, hvis vi møder dem ude bagved”. Det er indstillingen fra bandet, der fortæller at de normalt spiller for et yngre publikum, hvor det i Bøgeskoven ligger på omkring de 38 år i gennemsnit, ifølge Smukfest selv.
Spåkone og mand
Hvis lysten melder sig, kan vi blive spået af en spåkone og mand i Skovhaven, og få skrevet deres spådomme på armen. En sælsom oplevelse, der måske er grebet ud af luften eller måske har noget på sig. Undertegnede bliver spået og får derefter tatoveret en masse træer og en sort kat på armen, og får at vide at jeg er den observante type. Spot on! Men den russiske accent fra spåkonen gør mig altså eftertænksom, om jeg nu bør investere i et grantræ eller to.
Det kniber med at holde den gode afstand
19:30 gir Andreas Odbjerg en omgang, og lader kortet sidde i den næste time. Og lad det være sagt, livet er ikke lort når Hr. Odbjerg spiller op. Der bliver spillet fængende sange, og festen kommer virkelig igang. Frontmanden bruger tiden mellem numrene til at kommentere på alt mellem Naser Khaders hoved, Jeppe Kofoed og særligt Joy Mogensen får nogle skud. Heldigvis skal Joy på barsel nu, som det bliver konstateret fra scenekanten til udbredte bifald. Der er vist en Bono gemt i herren, som har meget på hjerte. Selv politiet, der passer på det hele under koncerterne, får en hilsen, og til stor morskab bliver der fra Scenen foreslået at politiet bør begynde at drikke sammen med os. Træerne vokser dog ikke helt ind i himlen…
Som koncerten skrider fremad, kniber det med at huske den gode afstand hos publikum, og dansen stikker af og alle føler sig selv 100. Mobilerne ryger igen frem for at forevige nuet.
På pladsen kan vi også officielt bekende vores synder i en skriftestol. I omtalte spotter vi fire ben under forhænget. Vi spørger de to “syndere”, hvorfor de er gået derind? De svarer grinende at de ønsker at være anonyme og er gået ind for lidt alenetid, som de siger, “I bøgeskoven er der en bobbel, man kan flygte ind. Og skriftestolen virker altså ikke, der er ikke nogen på den anden side, så vi måtte gå to herind”.
De slidte fan T-shirts
21:15 Kommer dem, mange har ventet på. Laust, Stig, Jacob og Jesper giver publikum et ordentligt los i rockrøven, og de mange slidte fan t-shirts får noget for pengene. Faktisk vidste ingen, hvad der var på programmet, da billetterne kom til salg, alligevel blev de revet væk. Fra dagens konferencier Pelle Peter Jencel lyder det, at kunstnerne spiller for 1/10 af normal hyre, fordi de vil det så gerne. Mon ikke D-A-D har været blandt de gavmilde. Det er publikum også, og der bliver spillet luftguitar til Jihad og Everything Glows. Og selvom Skanderborg lige skal hjælpes lidt med at huske fællesklappet sker helt oppe over hovedet, så hjælper forsanger Binzer. Vi skal jo alle igang igen.
Vi fanger en taknemmelig fan, der konstaterer “FUCK HVOR HAR VI SAVNET DET”. Bassen og stortrommen trykker i brystet, og vi kan mærke os selv, mens Laust ihærdigt forsøger at slå trommerne ihjel. Efter Stig har vist intet mindre end fem basser frem, kan publikum til sidst selv huske hvordan man gør, og vi slutter af med It’s after Dark. Nu ligner det sig selv.
23:15 sutter Suspekt festen op, og gør det de kan! Vi er under bæltestedet i en time med drengene fra Albertslund, hvor der bliver kørt våde varer ind på scenen i en trillebører, med “SUT” skrevet på siden. Hele pladsens gæster bliver med et trylleslag forvandlet til beskidte tøser og klamme fyre, og så er Suspekts mission fuldført.
Tak! For at vi igen må og kan gå på festival. Vi vil det jo så gerne. Hos POPLISH krydser vi fingre for, at vi snart kan skrue helt op, men indtil videre er det godt med et plaster på såret. Tak Småfest!!
PS. Og burger nummer to var endnu bedre!
