Magtens Korridorer varmer Den Rå Hal

På mændenes internationale kampdag gik knægtene fra Magtens Korridorer på scenen i Den Rå Hal på Godsbanen i Aarhus. Grimfest er rykket indendøre for vinteren.
Klapstolene står klar så langt øjet rækker og rullebaren fyrer op under kedlerne til en akustisk aften i novemberkulden. Hallen er i den grad rå – så publikum har de lange underbukser og tophuerne med. Tæpper vikles om livet og håndbajerne gribes med vanter og godt humør.

På scenen er der intro med aftenens regler og formaninger – det hører sig til i disse coronatider. For ellers er der ingen musik, ingen kultur og ingen fest. Magtens Korridorer har sammensat et akustisk set-up med både gamle kendinge og spændende nyt fra østfronten. De indleder med Nordhavn Station, og det klær faktisk de herre at slå den hardcore strøm fra og stå tilbage med sangenes rå natur.

Pænt i tøjet og med vanlig selvironi ledsages vi gennem koncertens noget anderledes sætliste, der virkelig kan mærkes helt ned i klapstolenes sjæl. Johan Olsen og co har tilpasset sig konceptet. De har gearet ned for det fysiske og intense show og det er mærkbart, at de sidder ned – nærmest i ærbødighed og symbiose med deres publikum.
Der lyttes og nydes uden for megen snak, og det er en positiv gevinst vi får med, når man ikke må stå tæt eller gå i baren på egen hånd.

Train og Grimfest er fusioneret til aftenens lejlighed, og det er prisværdigt at byens kulturmastodonter kan samarbejde, når coronaen raser og har lagt kulturlivet ned. Der deles i porten for at sikre musikkens fremtid i Aarhus.
“– Det udspringer af et ønske jeg har haft længe – at ingen skal have succes på bekostning af andre. Vi forsøger at skabe en solidaritetsholdning, der har vist sig at være stærk. En holdning, hvor vi, spillesteder og bookingbureauer imellem, hjælper hinanden med at give koncerterne og musikken liv. Her er risikoen jævnt fordelt, men det er goderne også. Vi trækker lige hårdt på rebet og har hinandens ryg” forklarer frontmanden Aage Stokholm til Musikmagasinet Gaffa. Det solidariske er i god tråd med Magtens Korridorers DNA.

I Den Rå Hal føles kulden mindre modbydelig når musikken strømmer en i møde. I mix med indkøbt varm kaffe, øl eller drinks før kl 22. Magtens knægte er nærmest blevet voksne i alt det akustiske. Der føles en intellektuel tone i deres velkendte poetiske univers. Lyset giver de herre karakter. Deres sang om Imperiets fald indhylles i rødt lys. Aner man tråde til et forbandet 2020?

Deres to sæt er nøje afstemte. Den bænkede støjsender Niklas Schneidermann kalder det hans skånejob – han er blevet nærmest blevet stueren – selv om der er øl på scenen. Men hans blik siger det hele. De nyder at sidde der. Lade deres musik tale. Lade instrumenterne få plads. Være på job. Man kan høre Johans vokal mere klar, trommerne er mere end blot rytme, og det er sgu smukt med en floor bass i baggrunden. Den lokale helt, Terkel Møhl, får til sidst et fortjent bifald og træder kort ud i lyset.

De nye sange tages godt i mod – selv om der er kommet disko på menuen med Club Promise. Salen klapper med og vipper med arme og ben. Andet er ikke lovligt. Rejser du dig for at danse er det ud. Selv fotografen sidder og fryser måsen til is på det kolde gulv i de første numre for ikke at være i vejen. Da ekstranumrene er lagt i seng og Magterne bukker i samlet coronaboble er natten stadig ung. Klokken er 22.20 og nu skal vi hjem.

De grimmeste aftner er et godt tilbud når man ønsker at gå til koncert. Selv om det er koldt i den Rå Hal, og der er das i gården, føles det som om man er på festival for en stund. Og det savner vi. Man længes og håber på, at sommeren 2021 kan give os lov til at komme på græs igen. Med vaccine, nærhed og bevægelsesfrihed. Men for nu kan man komme i Den Rå hal med skiftende kunstnere og kulturtilbud. Nu kan vi bare drømme om at der bliver opfundet festivalstole med indbygget varmepude. For baren er på hjul, og den er blot en håndsoprækning væk.

Se Helle Arensbaks fantastiske billeder   HER