Det drypper fælt fra de rå fælge på første række, og tøserne i bilerne blinkede ivrigt med lygterne, da Liam O Connor indtog P Scenen – det nærmeste man kommer personlig hjemmebane på den lille drive-in turné rundt i Danevang under coronaens skygge. Med sig havde han nyt og gamle kendinge til folket.
Koncerter med L.O.C. plejer at være højspændte. Publikum nærmest messer hans tekster, og mange hives over hegnet for at få luft. Hans ikoniske mørke. Handsken i læder. Den minimalistiske scene med få virkemidler gav ordene plads denne aften. Regnen skubbede bandet helt tilbage på scenen, og bagtæppet var væk. Foran ham stod biler på rad. Lyrikken blev tunet ind fra første fløjt, og klokken tikkede derud af.
De mange fans fik hvad de drømte om. Rå virkelighed ud af bilradioens frekvens serveret med charme og lir. Klasse L.O.C i et format, der er valgt, så det passer til en fest i hver en bil – uanset størrelse og terninger i vinduet. Når der nu ikke kan være nærhed på lægterne, så blev der danset ud af vinduet, viftet med arme og viskere. Alt imens der bliver dyttet efter alle kunstens regler.
Coolfaktoren sprængte barometeret, da L.O.C. steg ned af den høje scene og cruisede rundt på pladsen i en smuk gammel sag. Regnen ødelagde folkefesten en smule, da regenten af 8210 beholdt toppen på, og hængte ud med Marwan på sang nr 6. Mobilerne snurrede febrilske og sendte live, idet han slowcruisede forbi det opstemte folk. De forguder ham. Kvinder som mænd. De elsker hans rå fraser og Beatet passer perfekt til drive-in.
Der er ingen diskussion. Det kan ikke diskuteres. Vagterne lod friheden råde, og selv da en løssluppen knægt ville gnide knoer med slænget på tour, lod de folket holde fest. Og vi ku li det.
Regnen trommede efterhånden hårdt på tagene, og fik bilerne i swingninger. Tøserne blev ved med at skrige og kære Frøken Escobar stod skarpt, som havde det været torsdag aften på Northside. Første gang den festival løb af stablen i 2010 var himlen sort af regn, og nærmest ikonisk for Aarhus var himlen i aften ubarmhjertig grå og tung af dråber. Der var kun lyden af trommer på pladsen Men inde i bilerne – bag de duggede ruder var det skruet op for radioen på fuld hammer. Der blev sunget med. Hver for sig.
Timen med LOC gik alt for hurtig. Bum – så var han væk. Som strømmen på bilerne. Godt at strømstød er gratis her på Tangkrogen. Bare ræk lappen op, Så er førstehjælpen på vej.
Vi savner nærheden og den sitrende stemning, når L.O.C. for alvor slår i bordet og sætter dagsordnen ved hans koncerter. Men vi fik en times intensiv lir og håndtegn smidt efter alt det virtuelle surrealisme på Tangkrogen. Ikke langt fra havnen.
