P Scenen på Tangkrogen i Aarhus er for alvor kommet godt i gang med deres events under coronakrisen. Den store omverden har bemærket Danmarks bud på afvikling af livemusik mv. Vi har brug for de kulturelle nedslag i hverdagen, og med de nødvendige krav om afstand og hyppig håndvask for at holde coronavirus for døren, blev der tænkt kreativt. Drive-in blev godkendt og pladsen foran lystbådehavnen fik lov til 500 biler med max fem personer under samme tag.
Bededags aften kom Peter Sommer og hans tiggere forbi P Scenen i Aarhus. Med sig havde de en smuk up-comming Sofia Dopha fra Romalt, der hitter med “Happy for me” på flere platforme. Dopha var hun en fin start på koncerten. Rundt om i bilerne blev der klappet ud af venstre vindue og enkelte dyt blev hørt.
Hvordan virker sådan en koncertform så? Bilisterne køber billet online og ruller i lind strøm ind på pladsen. Du kan streame lyden på Fm i din rdieo, på mobilen eller tablet. Der kan købes drikkevarer eller du kan selv medbringe en lille skål. Og kan blæren ikke holde, så ræk hånden ud af ruden og tænd for lyset på bilen… så kommer en vagt og får dig sikkert på toilet. Det er ellers ikke tilladt at stige ud under koncerten.
Tilbage til den gode Peter Sommer. Dem der kender kans senere koncertform ved at han ynder at komme ned til sit publikum for at kalde tiggerne ind under nummeret “Skønne spildte kræfter”. Og det har ikke ændret sig.
Hvordan bringer man Tiggerne ind i den her forsamling? Normalt løber Peter Sommer ned og giver high-five der aldrig rammer med sit nærværende publikum på første parket. Nu løb han ned af den gigantiske trappe, og stod foran de mange biler. De dyttede og vinkede ud af venstre rude imens han svingede sin hånd som en taktstok. Der måtte faktisk ikke dyttes. Men kunne folk sket ikke lade være med.
Kan man komme til koncert på den her måde. Med musik strømmende ud i gennem bilradioen. I hver sin lille eller kæmpe flyder? Det slækker jo på larmen fra scenen, og det må glæde naboerne. Det er bestemt en mærkelig oplevelse for fotografen, der bruger musikken rytme og puls når hun fotografere. Der var ikke meget lyd. Det tog lidt tid at finde sin plads med den præmis.
Men drive-in er en god opfindelse, og Peter Sommer greb stemningen fra de mange sydstats gudstjenester i drive-in´ens land og indledte koncerten med et mægtigt halleluja. Han ville noget med sine ord. Som en præst fortæller om Gud, så fortæller Sommer om livets fortrædeligheder. Om Bo og om High-fives som aldrig rammer. Han var der ikke bare for at snakke – men vi elsker hans Valby Bakke. Hans ikoniske 8 – 6- 6- 0 som fik billygterne til at blinke af ren kærlighed og velbehag.
300 dytter dyttede for Peter Sommer og Tiggerne på Tangkrogen på en næsten sommeragtig aften. De sjove indslag med interaktion på fællesdrev giver en god dynamik, og det må være sjovt at have dialogen for både kunstnere og lytterne. Flere gange blev der stillet om til bilerne og de mange gæster, der kom med ønsker og udfordringer til ekstranumre. Det er helt klart en anderledes koncertform. Men hvis det er det eneste vi kan få – så fyld landet med små venues, hvor musikere kan spille koncerter, stand-uppere kan rive jokes ud af ærmet, biograferne kan vise film, teatrene kan vise monologer. Blot vi er sammen på afstand. I USA åbnes der for koncerterne igen – med begrænsede deltagere, afstand og mundbind for at sikre, at der ikke startes smittekæder. Det kalder på opfindsomheden. Hvem mon er de første til at lave små firkanter med personlige x, hvor man kan stå i det fri og lytte til musik – om det skal være med mundbind, handsker og visir samt ekstra lommesprit – det må tiden vise. Men det vil se godt ud.
Aftenens forbudte dytten viste at folk nyder at komme ud. Nyder at lytte til musik og bare gerne vil skabe stemning, hvor mennesker er sammen hver for sig
