Søndag aften i Royal Arena bød på en blanding af akustiske kærlighedssange, sukkersød popmusik og en snert af rock da amerikanske John Mayer besøgte hovedstaden til en fantastisk koncert.
Efter 25 minutters forsinkelse var ventetiden endelig forbi. Klokken 19:55 blev de stjerneformede lamper i Royal Arena omsider slukket, og den store bagskræm på scenen blev tændt. Med store guldfarvede bogstaver stod der ’Showtime’, og dér stod han. Iført en sort T-shirt, sorte bukser og sorte sko trådte den 41-årige sanger ind på scenen, og åbningsnummeret ”Heartbreak Warfare” begyndte til stor begejstring for det tålmodige publikum.
Og netop det ventende publikum var til aftenens koncert helt ekstraordinære. Ved hver eneste sang skreg publikum som om, at alle sange var deres yndlingssange. Særligt ved ”I Don’t Trust Myself (With Loving You)” og “Moving On and Getting Over” lød publikums skrig fuldstændig euforisk. Samtidig var telefonerne gemt væk det meste af aftenen, hvortil de fleste stod eller sad og nød musikken, så godt de kunne.
For musikken var desværre svær at høre. Lyden var rungende og mudret den første time, og det eneste man kunne høre, var en svag mumlende stemme i det fjerne. Det lød som om, at han havde mikrofonen inde i munden. Normalvis har John Mayers sange en utrolig fascinerende lyd over sig, men i den første time kunne de lige så godt have spillet Bamses Venner ud af højtalerne. Ingen ville alligevel kunne have hørt en forskel.
John Mayer kan være magisk
Da John Mayer efter en lille pause kom tilbage på scenen, var det i første omgang uden de resterende bandmedlemmer. Første spillede han en akustisk udgave af ”In Your Atmosphere” efterfulgt af megahittet ”Your Body Is A Wonderland” og ”Neon”. Ved sidstnævnte var John Mayer virkelig i sit es. Med det fornemmeste fingerspil på sin guitar og sin sprøde stemme lagde han Royal Arena fuldstændig ned. Desværre varede de akustiske øjeblikke kun tre numre, men så længe det varede, var det et fuldstændig legendarisk øjeblik.
Til aftenens koncert var der ingen opvarmning, men efter at have hørt John Mayer når han er bedst, så kunne den første time betragtes som generalprøven til anden del. Her lød bandet nemlig til at fundet sig til rette, og sangene var musikalsk markant bedre, hvor John Mayer fik tiden til at udfolde sig. Det resulterede i længerevarende jamsessioner under ”Love on the Weekend” og ”Back To You”, som bragte store smil og et utal af luftguitarer med sig. John Mayer medbragte selv en mundharmonika til nummeret ”Face to Call Home”, hvorefter hele bandet takkede Royal Arena for at være et godt publikum, og væk var de.
Den klareste stjerne
Der skulle såmænd ikke gå mere end et par minutter, før John Mayer og resten af bandet kom tilbage på scenen for at færdiggøre koncerten med to gode sange. Den første var ”Gravity”, hvor John Mayers skrøbelige, men samtidig charmerende stemme fyldte Royal Arena med sød kærlighedspop. Den anden var ”New Light”, som bragte glæde, højt humør og en stor portion konfetti til de imponerede fans. Den perfekte afslutning.
Selvom der i Royal Arena søndag aften var 16.000 mennesker, så føltes det som om, at John Mayer sang personligt til hver og en. Den intimitet som han skabte, er en sjældenhed, som de færreste hersker. Musikalsk er han en stjerne, og han vil formentligt være det i mange år endnu. Søndag aften var han hvert fald den klareste af alle.
