Peter Sommer og Tiggerne ramte den lige på

Peter Sommer og Tiggerne behøvede ikke at tigge om publikums opmærksom på GrimFests store scene midt i skumringstid.

Peter Sommer og Tiggerne var fra start af nærværende og der var ingen tvivl om at hans band, tiggerne, var velspillende og erfarne. Publikum var mindst lige så meget klar på gode tekster der kunne synges med på alt imens solen gik ned over haven. Det var mildt sagt godt ramt bookingmæssigt at sætte dem kl. 21.00. Specielt på en festival hvor gennemsnitalderen er langt over teenagealderen.

Under Sand Kærlighedshistorie (Slutter aldrig) fandt de forelskede par foran Skovscenen sammen i favnen på hinanden og vuggede opslugt med til musikken. Der kom alt i alt en 2-3 kærlighednumre i træk. Det gjorde dog bestemt ikke noget her i den tidlige del af koncerten.

Nærvær og fællessang

Peter Sommer har en evne til at trænge igennem til een som publikum og være nærværende. Både via hans tekstunivers, der helt sikkert rammer mange, men også via hans små hyggelige anekdoter. Det er fedt at høre en musiker der spørger folkemassen foran scenen: “skal vi gøre det her sammen?”. For det er jo vel i bund og grund det, der løfter en god performance til næste niveau: Når kunstner og publikum når hinanden via musikken.

Til 8660 gik der helt fællessang i den – på den gode måde. Der var på det her tidspunkt ingen tvivl om at Sommer og Tiggerne havde fat i publikum. Publikum kendte udemærket teksten til sangen om hjemstavnen Skanderborg. – Selvom der var tale om GrimFest og ikke SmukFest.

Rocken fik også plads

Henimod slutningen af koncerten blev der gradvist skruet et ordentlig hak op for det rockede. Det klædte bandet der spillede super tight. Bl.a. med “Elskede at drømme, drømmer om at elske blev tempoet og intensiteten sat op, hvilket ledte til at menneskemassen langsomt begyndte at danse.

Som ekstranummer kom klassikeren “valbybakke”, hvor der ikke så overraskende gik total fællessang i den blandt publikum. Det var en fin afrunding på en time i rigtig godt selskab med Peter Sommer og Tiggerne. – Det virkede til at resten af publikum havde den samme oplevelse. Ihvertfald ud fra den klapsalve de modtog mens de forlod scenen.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Anne Mette Bak
Anne Mette Bak
Elsker musik. Især live. Vild med alt fra elektronisk, til blues og over i fee' dø'. Og så er jeg tosset med Den Sorte Skole.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her