Xenoblight kæmpede på GrimFest med dårlig lyd, der dog blev bedre. Men det var som om at koncerten første rigtig kom op i gear lidt for sent. Det var dog ikke fordi bandets energiske forsanger ikke kæmpede for det.
Silkeborggensiske Xenoblight har fået en del medvind indenfor den seneste tid. Senest spillede de på Roskilde Festivals upcoming scene Rising. På årets GrimFest skulle de repræsentere dansk metal anno 2019. Bestemt ikke et dårligt valg fra bookernes side.
Da bandet først gik på kl. 20.00 var der ikke mange mennesker foran Bonzai scenen, men der kom flere til i løbet af de efterfølgende 2-3 numre. Fra start af var der problemer hele lydbilledet først og især vokal og bas. På trods af at forsanger Marika Hyldmar bestemt har en vokal der kan brage igennem var det lidt svært at høre hende.
Apropo Marika Hyldmar: Hun smækker energi og god energi udover scenen med hendes nogen gange næsten maniske udtryk. Jeg må være enig med en gut ved siden af mig der tidligt kommenterede “Hun ser vild ud!” til hans makker. Nu skal man jo være forsigtig… Men hvor er det åndsvagt fedt at se en kvindelig forsanger i et metalband, der kommer ud og bare lægger det ned, uden at man føler at hun forsøger at skulle kompensere for at være kvinde. Det burde hun jo virkelig heller ikke skulle – men metalgenren kan jo være lettere mandsdomineret.
Ved 3. nummer shapeshifter kom der for alvor dobbeltpedal på banen. Publikum kvitterede med anerkendende headbang nik og koncertens første synkrom “hey” chant. Mens lyden var blevet bedre var volumen stadig ret lav. I løbet af koncerten, der varede godt og vel 45 min, blev lyden både bedre og højere. Men det var som om det kom lidt sent og lagde en dæmper på oplevelsen.
Da bandet ramte de sidste 3 numre inklusiv ekstranumre kom der for alvor gang i publikum med mosh og fuld smadder. Det var bare som om at det hele først rigtig gik op i en højere enhed lidt sent i koncerten. Det på trods af at hele bandet spilleder super fedt.
