Janelle Monáe – En solstråle i gråvejr

Ved den årlige uddeling af de prestigefyldte Grammy Awards statuetter var den 33-årige amerikanske sangerinde Janelle Monáe nomineret i kategorien bedste album med albummet Dirty Computer. Prisen gik i stedet til Kacey Musgraves og hendes album Golden Hour, men torsdag aften på Roskilde Festival beviste Janelle Monáe, hvorfor hun er en Grammy statuette værdig. 

Selvom solen ikke var at finde på himlen, da den 33-årige sangerinde Janelle Monáe trådte 15 minutter for sent ind på Orange Scene, så var hun stadig den klareste stjerne af dem alle. Med et farvestrålende sceneshow og en smittende personlighed viste hun hvordan det skulle gøres. Hun skulle bare lige i gang først. 

Med et kæmpe smil på læben indtog den kun 33-årige sangerinde Orange Scene til lyden af sangen “Crazy, Classic, Life”. Der skulle såmænd heller ikke gå mere end én sang, før det var ganske tydeligt, at den 152 centimeter ‘høje’ sangerinde var høj på oplevelsen ved at spille på Roskilde Festival. Sangen “Primetime” lyder på albummet The Electric Lady imponerende godt, men til koncerten på Roskilde lød det lige omvendt. Instrumenterne overdøvede sangerindens stemme, og særlig bassen var så høj, at hjertet hoppede en ekstra gang. 

Hvis man ser bort fra den klassiske fejl ved at sammenligne Roskilde med København, så var der ikke meget at sætte en finger på ved aftenens koncert. Janelle Monáe lavede som mange andre kunstnere selvfølgelig også den gængse: ”Copenhagen this is my favorite festival”, men hendes charmerende personlighed gjorde, at man hurtig glemte det. 

Janelle Monae, Roskilde Festival, RF19, Orange Scene, Orange
Foto: Lasse Lagoni

Vagina bukser, tæer og flashbacks

 Selvom koncerten med Janelle Monáe skete i dagslys, så var ingen grund til at vente med festen til det blev nat. Under sangen ”Pynk” indtog hun scenen iført bukser der i manges øjne ville ligne en vagina. Under sangen ”Yoga” gik hun all in ind på den tidligere Eurovision vinder Emmelie de Forests stil, og indtog scenen med bare tæer med hvid neglelak på.

 I en interview til BBC Radio 1 fortalte Janelle Monáe, at den nu afdøde musiker Prince arbejde sammen med hende på hendes nyeste album. Det er blandt andet også derfor, at der i ”Django Jane” og megahittet ”Make Me Feel” er tydelige associationer til musikeren. Det var der også til koncerten. Under megahittet ”Make Me Feel” dansende sangerinden på en forhøjning på scenen. Her var det utrolig tydeligt, hvilke stjerner hun havde i tankerne. Med sin moonwalk hyldede hun Michael Jackson, og med sin elektriske guitar hyldede hun Prince. Desværre ødelagde lyden sangen, da den gentagende gange forsvandt, og det eneste man kunne høre var folks buh råb. Tilråb der kom på grund af teknikken og ikke den teknisk dygtige sangerindes optræden. Dette øjeblik kunne ellers være et vaskeægte Roskilde minde. Selv udtrykte hun, at hun håbede på at koncerten blev et minde, som kommende generationer ville blive fortalt om. Denne del af koncerten gør nok ikke.

Efter aftenens koncert med Janelle Monáe var det tydeligt, at Janelle Monáe ikke har brug for Roskilde Festival. Roskilde Festival har brug for Janelle Monáe. Med et overbevisende sæt bestående af 13 sange, så var sangerinden trods lydproblemer en af højdepunkterne fra festivalen. 

Janelle Monae, Roskilde Festival, RF19, Orange Scene, Orange
Foto: Lasse Lagoni

Vil du se flere billeder fra den farvefulde koncert? Så kan du klikke lige HER!

 

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her