Vampire Weekend – Energien forsvandt i takt med aftensolen

Det startede med en sommerfest for Vampire Weekend foran Orange Scene, men endte med flad fornemmelse efter en tur rundt i gammelt og nyt materiale.

Frontmand Ezra Koenig og resten af Vampire Weekend besøgte sidst Danmark på netop Roskilde Festivals Arena. Idag var de røget helt op på Orange. Tidspunktet, kl. 19.30 var oplagt til en udendørskoncert med indierockbandet, der kan have lidt afrobeat vibes over sig. Og der var da også godt med mennesker foran Orange scene.

Jorden som badebold

Bag bandet var ophængt en gigantisk jordkugle. Den mindede undertegnede mest om en kæmpe badebold – Måske pga. de somemrprægede sange. Den fungerede ret godt visuelt på de glade numre, hvor der var rene glade dage på visuals bag. Mest tankevækkende var det, når den så ud til at blive opslugt af bl.a. et roterende rødt hul under de mere dystre/rockede toner.

Blandede rock bolsjer

Bandet er aktuelle med albummet Father of the Bride, der bryder med 6 års radiotavshed. Det indeholder stadig mange af de samme Vampire Weekend elementer, men det stikker samtidig i lidt flere retninger. Det kom under koncerten bl.a. til udtryk under numrene How Long og Sympathy. Her blev det rocket i mere traditonel maner. Under Cousins blev der leveret en tight guitar, der bragte flere accosiationer til en Tarentino Western/Kill Bill.

Setlisten bestod også af mange af de gamle hits i form af bl.a. A-Punk, Holiday og den afrobeatinspirerede Cape Cod Kwassa Kwassa. Her kom der virkelig gang i publikum foran Orange. Af de nye numre vakte især This Life glæde blandt publikum.

Det blev en lidt blandet omgang bolsjer fra Vampyrerne – gode men lige tilpas blandede. Festen døde langsom ud med Ya Hey. Der blev trukket lige lovligt lang ud med dets lidt repetitive trommer og omkvæd.

Tam afslutning

Koncerten blev rundet af ved at skrue helt ned for tempoet med nummeret Jerusalem, New York, Berlin. Det virkede som et pudsigt valg for en koncert der ellers var præget af højt tempo. Havde det været en sang som folk kunne synge med på, havde det måske fungeret. Det er med koncerter nogen gange lidt ligesom med en god middag. Det man huske tydeligst er desserten. I det her tilfælde virkede det som et lidt tamt punktum.

Vampire Weekend, Roskilde Festival, RF19, RF19g, galleri, Orange scene, Orange
Foto: Lasse Lagoni

Se alle Lasse Lagonis fotos fra koncerten HER

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Anne Mette Bak
Anne Mette Bak
Elsker musik. Især live. Vild med alt fra elektronisk, til blues og over i fee' dø'. Og så er jeg tosset med Den Sorte Skole.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her