Rick Astley fik trukket massevis af mennesker til Teltscenen fredag aften på Tinderbox. En flot og fejlfri præstation, som folk slugte råt.
Der var budt op til funket 80’er fest på Teltscenen, da Rick Astley gik på fredag aften. Iført en moderne t-shirt skjorte med print og til tider med telecasteren hængende over skulderen leverede Rick Astley en fejlfri performance. En ægte charmebøf, der tydeligvis nyder det, han laver.
Det var hit på hit, og det spillede bare. Alt fra ‘Together Forever’ til Beautiful Life’ og selvfølgelig hitklassikeren ‘Never Gonna Give You Up’ blev hevet frem fra skuffen, og folk dansede og skrålede derud af.
Rick Astley brugte alle de skarpeste tricks i bogen i forhold til at få publikum med, men det virkede. Han var nærværende og havde en god humor. I starten af koncerten fik vi lige en hurtig tale om, hvor fedt det var at være på Tinderbox og lige en spøjs tilføjelse med: “You don’t even smell. No, you actually smell good!”, hvilket fik folk til at le. Samtidig skulle han også lige have plads til at ‘pose’ for kameraene, som han sagde.
Man kunne mærke, at han var dybt rutineret og havde en publikumskontakt, der mindede om Paul McCartney – hvilket er et stort kompliment. Ind imellem var der en del cheap tricks for at få folk med – noget som igen bare lå i rutinen. Blandt andet at fyre et par danske fraser af og et cover af ‘We Found Love’ af Rihanna og Calvin Harris (måske for at få de yngre med?). Generelt lidt for mange covers efter min smag. Da publikums yndlingslåller ‘Seven Nation Army’ bredte sig, gik Astley og band med på præmissen og spillede sangen. Og selvom, han kørte en del på de her lidt billige tricks (i min optik lidt for mange), så fungerede det. Folk slugte det råt.
Jeg lavede den massive fejl at trække mig væk fra mængden for at købe noget vådt til ganen. Det var fysisk umuligt at komme ind igen under den kæmpe teltdug, der dækkede det dampende (og solbrændt) publikum. En skam, for lyden under teltdugen er markant bedre.
Til gengæld fik jeg lov til at opleve det sidste af Astley som rigtig mange andre, som stod uden for teltet. Lav lyd, intet at se. I min optik var Astley fejlplaceret. Han kunne snildt have trukket folk til på rød eller blå scene, hvor alle havde haft mulighed for at se og høre den fantastiske performance.
