Iført skintight læderoutfit var sexappealen svær at overse, da superstjernen Miley Cyrus indtog Tinderbox fredag aften. Men bedst som festen var på kogepunktet, var det hele slut igen.
Med jævne mellemrum lider de danske festivaler under apatiske hovednavne, der kommer, får deres løn og smutter igen uden at vise nogen form for indlevelse eller engagement.
Havde man frygtet, at Miley Cyrus blev en del af den statistik, stod det hurtigt klart, at ens bekymringer skulle blive gjort til skamme. Den tidligere Disney-stjerne bragede nemlig ud over Rød Scene fra første strofe.
Til publikums åbenlyse henrykkelse åbnede koncerten med Mark Ronson-samarbejdet ‘Nothing Breaks Like a Heart’. Hittet har gået sin sejrsgang på de danske og internationale radio- og streaminglister i de seneste 6-7 måneder og var derfor en helt oplagt begyndelse på koncerten.
Something old, something new …
Herefter sang Miley sig med numrene ‘Mother’s Daughter’, ‘Unholy’, ‘D.R.E.A.M.’ og ‘Cattitude’ igennem det meste af sin nyeste udspil, EP’en She Is Coming, der udkom for en måneds tid siden.
Man kunne have frygtet, at de nye sange endnu ikke havde manifesteret sig i danskernes bevidsthed. Det var dog ret tydeligt, at en stor gruppe af danske ‘Smilers’ kunne skråle med på teksterne uden problemer.
‘Mother’s Daughter’, der velsagtens er EP’ens stærkeste nummer, havde fået en rocket makeover, som faktisk fungerede ganske glimrende live. Overgearede og rodede ‘Cattitude’ fungerer derimod hverken på EP’en eller i live-sammenhæng og faldt som det eneste nummer på setlisten helt igennem.
Koncerten fortsatte derefter med Bangerz-storhittet ‘We Can’t Stop’, hvilket for alvor gav anledning til fællessang blandt den store skare af tilhørere.
… Something borrowed, and something blue
I en kort pause fra setlisten lånte Miley en blå studenterhue af en af tilhørerne, hvilket – ikke overraskende – skabte stor jubel blandt publikum. Hun havde tydeligvis noteret sig, at huerne symboliserer gymnasiedimission. Dette blev påtalt med både et tillykke og en opfordring til, at de nyudklækkede studenter bruger deres uddannelse og viden til at skabe en bedre verden. Med “There is no planet B!” afsluttede hun en kort men effektfuld dundertale. Dette slog fast med syvtommersøm, at Miley har mere på hjerte end twerking og radiovenlige pophits.
Efter det politiske indspark fortsatte koncerten med ‘Party Up the Street’ samt et remix af Younger Now-hittet ‘Malibu’, inden hun sang en cover-version af sin gudmors, Dolly Parton, legendariske nummer ‘Jolene’.
‘Party in the USA’ gav endnu en gang anledning til fællessang, inden ‘Can’t Be Tamed’ og publikumsfavoritten ‘Wrecking Ball’ afsluttede det kun 50 minutter lange (læs: korte) set af.
Den korte setliste trækker desværre ned på et ellers glimrende helhedsbillede. Når det er sagt, viste Miley Cyrus med sit nærvær og en noget mere afbalanceret attitude end tidligere, at hun var en stor gevinst for dette års Tinderbox, og at koncerten betød mere for hende end ‘hurtige penge’.
