80’er drengene Duran Duran indtog Blå Scene fredag midnat på Tinderbox. En lidt tam fest, men med alle de rigtige hits, der fik gang i danseskoene.
Duran Duran var både utilregnelig og forudsigelig, da de gav deres koncert ved midnatstid på Tinderbox. Det var forventeligt, at de gode gamle drenge, måske ikke helt kunne give 100 procent, som de engang kunne, men samtidig serverede de hits, folk var kommet for at høre.
Dog var rækkefølgen af numrene noget af en overraskelse. Allerede fra start lagde Duran Duran ud med ‘A View to Kill’, hvorefter ‘The Wild Boys’ og det nok det største Duran Duran hit ‘Hungry Like the Wolf’. Desværre var det så energiforladt og tamt, at jeg blev helt skuffet. Det var ikke fordi, de ikke længere kunne spille, og forsangerens, Simon Le Bon, vokal var da også fin og ren nok. Det var bare en smule kedeligt.
De havde ikke den samme gennemslagskraft, som de havde engang. Og det var ellers noget, jeg virkelig savnede især under ‘Hungry Like the Wolf’, som blev akkompagneret af en stiv og akavet dans fra nogle af bandmedlemmerne.
Til gengæld leverede bandet og især Le Bon en meget smuk udgave af ‘Ordinary World’. Det var som om, at man kunne mærke, at han havde et helt særligt forhold til den her gamle traver. Han blev mere koncentreret og inderlig, og lige pludselig var koncerten egentlig ikke helt tosset.
Internt havde 80’er-drengene en god kemi, og jeg tror da også, de nød det. Jeg var i tvivl flere gange, men det kørte lidt op og ned, hvilket var lidt ærgerligt.
Duran Duran var godt rundt i hele deres katalog af velskrevne sange, og det var altså ikke kun de klassiske radio-hits. Men okay, når man spiller i halvanden time, var det igen også temmeligt forventeligt.
Det hele var lidt af en rutsjebanetur. De startede med de bedste og største hits, dog en smule energiforladt, men publikum elskede det. Senere tog de fat i andre sange, hvor bandets energi steg, men publikums faldt. Og sådan kørte det egentlig lidt op og ned hele tiden.
Se Eskils flotte billeder af Duran Duran HER.
