Alice in Chains druknede ikke kun i dårlig lyd, men også i deres egen mangel på energi og engagement.
Et af årets mest solide rockbands kom for at erobre Northside Festival 2019. Men om det lykkedes, er et helt andet spørgsmål.
De første tre numre stod folk med hænderne, der dannede horn, helt oppe i luften. De nåede næsten helt de tætte gråblå skyer – for der var mange! Skyerne begyndte at dryppe faretruende. Men ligesom bandet på scenen, blev det ikke til mere end et par dryp.
Alice in Chains… Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Et band og en koncert jeg personligt havde glædet mig ekstremt til at se. Legender på en scene med de helt perfekte numre, som jeg i min lidt mere alternative tid havde det fedt med, og som jeg stadig den dag i dag har et helt nostalgisk forhold til.
Desværre måtte jeg gå skuffet fra koncerten med bøjet hoved.
Vokalen forsvandt
William DuVall, som er forsanger i bandet, overrasker mig altid ekstremt på deres albums med en røvsparkende kraftig og latterlig energisk vokal. Men på Northside druknede DuValls vokal i dårlig lyd og alt for kedelig attitude.
Da gutterne gik på med ‘Man in the Box’ livede publikum ikke engang specielt meget op. Om det var fordi lyden var ringe, og de ikke kunne høre noget, eller fordi bandets attitude var så vag, kan jeg dog ikke vurdere. Men personligt følte jeg, at Alice in Chains ikke havde synderligt meget til overs for at spille på Northside. På trods af forsangerens fod på den ene højtaler, som normalt er et symbol for ‘hey fuck, this is seriously awesome!’.
DuVall forsøgte da også et par gange at råbe publikum op, men det lykkedes ikke helt. 100 procent at de første rækker havde en fest, og storskærmen fokuserede da også på børn, der kastede horn, på fædrenes skuldre, og piger der headbangede. Det var bare som om, at bandet ikke nåede meget længere ud end de første 10-20 meter med den smule publikumskontakt, der nu var.
De rigtige numre
Dog vil jeg påpege at bandet havde fat i de helt rigtige numre. Både fra de nyere numre til de helt store hits som ‘No Excuces’ til ‘Rooster’. Og helt musikalsk set spillede de også hamrende godt – det er slet ikke det. Men… Der manglede noget. Du ved… Det der, der for publikum til at hoppe og springe og få en ‘ud af kroppen’-oplevelse.
Det var denne koncert bestemt ikke. Det var desværre en helt igennem middelmådig rock-koncert ind til benet. Én ting er, at bandet var ramt af dårlig lyd – selv helt tæt på lydteltet, lød bandet udvasket og kedeligt. Men en anden ting er, at de altså ikke viste Northsides fantastiske publikum, at de rent faktisk gad at være der.
Jeg havde personligt håbet på en kæmpe rockfest, som sidste år, da The Perfect Circle spillede. Det fik vi ikke i år fra Alice in Chains. Til gengæld fik vi de absolut bedste hits, og rent talentmæssigt spillede de da også godt. Men energien og lysten manglede. Alice in Chains skyldte, at vise Northside, at de stadig gerne ville musikken.
