Sidste sommer var Jack White at se på Tinderbox i Odense. Denne sommer var Jack White at se Heartland Festivalen ved Egeskov Slot i form af gruppen The Raconteurs. Jack White må have en svaghed for Fyn.
Når tidligere forsanger i The White Stripes Jack White, singer-songwriter Brendan Benson, bassisten Jack Lawrence og trommeslageren Patrick Keeler startede The Raconteurs koncerten fredag aften på Heartland, var de som skudt ud af en kanon. En kanon som der engang imellem blev skudt af med løst krudt.
De seneste par uger har danskere kunne indsende, hvad de mener, hvad lyden af Danmark skal være. Hvis man gjorde det samme med lyden af Heartland, så ville et uddrag af The Raconteurs koncerten være et utrolig kvalificeret bud. Særligt et uddrag af “You Don’t Understand Me” eller “Top Yourself” ville være gode kandidater.
Nu når Jack White skifter guitar, som vi andre skifter underbukser, så er der noget ufatteligt råt over, at der ikke er en, der står på sidelinjen og hjælper ham efter hvert nummer. Han gør det hele selv, og det inkluderer også at fjerne ledningen fra den gamle guitar, og tilslutte den til den nye guitar. Det lyder måske banalt, men det var rart at se en rockstjerne uden stjernenykker, da det ville have tilføjet rod til scenen og et opbrud af det flow, som bandet leverede.
En knaldperle uden knald
Ved “Hey Gyp (Dig the Slowness)” virkede Jack White og resten af flokken som sprængfarligt fyrværkeri, hvilket var i kontrast til “Help Me Stranger”, hvor det hele mindede om en knaldperle, som ikke gik af. En fuser uden lige.
Slutspurten med blandt andet “Carolina Drama” og “Many Shades of Black” blev reddet af Jack Whites stemme, da resten af setuppet ikke var særligt indbydende. Dette ændrede sig dog radikalt, da de slog over i megahittet “Steady, as She Goes”, som også blev aftenens sidste nummer. Her var både bandet og publikum klar til gå fuldstændig amok – og det gjorde de. Koncerten nåede sit højdepunkt, og en længe ventet forløsning af energi og glæde blev endelig udløst på Heartland Festival.
Rock Braget med Jack White i front var meget tiltrængt, og efter at blive rusket rundt som Jack Whites hår, så var stemmen lille og energiniveauet stort. Jack White måtte gerne blive ved.
