Primal Scream er et af de bands, der lyder bedre på Spotify end på scenen.
Det var hvertfald situationen torsdag aften, da Bobby Gillespie og resten af bandet gik på Greenfield Stage klokken 19:15 til tonerne af “Movin’ On Up’. Allerede her var det tydeligt, at Bobby Gillespie var påvirket af noget. Noget som gjorde ham immun overfor publikumsreaktioner, regnen og sin egen tilstedeværelse. For helt væk, det virkede han desværre til at være.
Gentagne gange tog Bobby Gillespie fat i mikrofonstativet og vendte sig om med et tomt blik i sine øjne. Det var som om, at han ikke sansede, at han var på scenen og ikke i øvelokalet. Sangene “Jailbird”, “Miss Lucifer” og “Kowalski” virkede fuldstændig ligegyldigt, og det eneste man oplevede var et veloplagt band med en forvirret forsanger.
Det var vel også derfor, at “Swastika Eyes” skulle spilles under koncerten. Sangen var den første single fra fra albummet XTRMNTR (2000), og indeholder begrænset lyrik, så bandet gjorde det hårde arbejde – denne gang dog med en grund. Muligvis koncertens højdepunkt, for musik kan de godt spille, og der mærkes de mange års erfaring på instrumenterne.
Mudder og misundelse
Nu når Primal Scream ikke kunne levere en god performance, så kunne man håbe at lyden ville være god. Desværre var dette ikke tilfældet. Lyden var så mudret, at selv de vådeste græsarealer på Heartland ikke ville kunne konkurrere sig med dem.
Både ved “Loaded” og “Country Girl” kunne Bobby Gillespie ikke tælle sig selv rigtig ind i sangen og så nærmest skuffet ud, da bandet startede før ham. Efter 32 år med Primal Scream og en forhistorie som trommer i bandet The Jesus and Mary Chain, så burde takten ikke være et problem.
Primal Scream var torsdag aften ikke særlig henrivende, men Bobby Gillespie var pæn i sit pinke jakkesæt, der til gengæld ganske henrivende at se på.
