Sir Elton John takkede af på forrygende vis med hans sidste turné nogensinde ”Farewell Yellow Brick Road – The Final Tour” i Royal Arena efter fem årtier på verdens store scener.
Jeg tør godt påstå, at Sir Elton John har skrevet et af de mest indflydelsesrige kapitaler i moderne musikhistorie. Med over 30 studiealbums og et hav af sange, som har opnået status som evige klassikere, har Elton Johns musik sneget sig ind i de fleste hjem i årenes løb. Efter 50 år på landevejen, er tiden kommet til hans sidste verdensturné nogensinde ”Farewell Yellow Brick Road – The Final Tour”.
Det helt store afskedsshow blev sat i gang med ”Bennie and the Jets”, sangen som egentlig ikke skulle have været en single, men som alligevel endte med at stryge til tops på den amerikanske hitliste. Næste sang i hitparaden blev ”All the Girls Love Alice”, og den næsten tre timer lange koncert var hermed godt begyndt.
Glitter, glamour og genialitet
Selvom vi hverken så Elton John optræde som Anders And eller i fuld fjerpragt, blev publikum ikke snydt for glitter og glamour. I outfits med et hav af glimtende similisten, som næsten kunne blænde publikum i scenelysets skær og ekstravagante solbriller, som kun Sir Elton John kan bære, var det svært at få øjnene fra den karismatiske sanger.
Der var ikke sparet på noget, når det kom til den visuelle dimension af showet. Foruden det glimtende tøj, var der skruet op for lyseffekterne, og ikke mindst den yderst velproduceret storskærmsproduktion, som rummede alt fra klassiske nærbilleder til kortfilm, hævede underholdningsværdien yderligere.
Fem årtiers musikhistorie
Showet indebar en imponerende velvalgt sætliste, som tog publikum med på en rejse igennem flere årtiers musikhistorie, men én enkelt sang fra ”Løvernes Konge” kunne godt have sneget sig ind i sættet, hvis du spørger undertegnede. Til tider blev sangene næsten for velspillet og tenderede til at være til den lidt for lange side. Når det så er sagt, var der ellers ikke en finger at sætte på ikonets præstation denne aften.
Ballader som ”Sorry Seems to Be the Hardest Word” og ”Candle in the Wind”, blev sunget med ægthed og nærvær og virkede hverken rutinepræget eller indøvet, som man ellers kunne frygte for de store hits efter mere end 4000 shows.
Elton John lod heller ikke muligheden for at takke det fremmødte publikum passere. Det var en tydeligt taknemmelig mand, som havde taget plads bag klaveret denne aften, men han understregede også, hvor vigtigt det var for ham at takke af og tilbringe tiden med sin familie.
Festligt, farverigt og formidabelt farvel
Problemet ved den fuldt siddende koncert var, at det grænsede sig til det umulige at holde danseskoene i ro, når Sir Eltons rock- og popklassikere bragede ud af højtalerne. I sidste del af koncerten fik ”I’m Still Standing” også publikum op af stolene. Folket, som allerede var stimlet sammen foran scenen under den rørende fremførsel af ”Don’t Let the Sun Go Down On Me”, rockede med helt forrest. Elton John sørgede for at intensiteten steg yderligere i arenaen, imens en kavalkade af karrierens højdepunkter poppede frem på storskærmen.
Festen fortsatte med ”Saturday Night’s Alright for Fighting”. Lys i alle regnbuens farver peppede arenaen op, publikum skrålede med og konfettikanonen blev fyret af inden Elton John og hans band forlod scenen efter en forrygende aften.
En legende takker af
Elton John dukkede op på scenen igen iklædt en spraglet slåbrok og lagde an til aftens første ekstranummer, en smuk version af ”Your Song”, som sikrede ham det helt store gennembrud i 70’erne.
Da pianomandens fingre for sidste gang svævede ubesværet henover klaverets tangenter, og aftenens uigenkaldeligt sidste sang ”Goodbye Yellow Road” tonede ud, stod folket klar med en værdig hyldest til den prominente kunstner. Til stående bifald fra det jublende publikum forlod Elton John scenen med manér.
Flyvende i en lift steg superstjernen til vejrs og forsvandt igennem storskærmen, som ganske symbolsk tog form som en stjernehimmel inden han igen tonede frem på skærmen en sidste gang, hvor han gik ind i det, som lignede paradisets have.
”Farewell Yellow Brick Road” blev et mindeværdigt farvel fra en af vor tids største navne.
Elton John er en legende fra fortiden, i nutiden og for fremtiden.
