I 1969 underskrev Rod Stewart sin første solokontrakt med Sony Records og udgav sit første plade An Old Raincoat Won’t Ever Let You Down”. Siden da har Rod Stewart solgt mere end 200 millioner plader og modtaget utallige betydningsfulde priser. Med andre ord kan man roligt sige, at Rod Stewart er en levende legende, men tirsdag aften virkede den 74-årige sanger som et værre rodehoved.
I forbindelse med udgivelsen af Rod Stewarts 30. studiealbum Blood Red Roses, som udkom den 28 september sidste år, annoncerede han en turne som blandt andet sender ham til Tyskland, Polen, Østrig og Spanien. Selvom det nyligt udgivne album var anledningen til hele turneen, så var det ikke mange sange der til aftenens koncert kom fra den nye udgivelse. ”Hole In My Heart” var den eneste, og selvom sangen såmænd var rigtig god, så var det bemærkelsesværdigt.
Men på den anden side er Rod Stewart ej heller dum. Når man har lavet så mange hits, som han har, så er der ingen grund til at spille nye sange, som alligevel aldrig når ”Da Ya Think I’m Sexy?” og ”Baby Jane” til højderne. Den halvtomme boks vil garanteret høre hits – og hits var netop, hvad de fik. Selvom Rod Stewart, som tidligere skrevet er 74 år, så var der stadig krudt i ham. De tre første sange var de populære sange ”Infatuation”, ”Some Guys Have All the Luck” og ”Young Turks”, hvor hovedpersonen virkede til at have energi til resten af aftenen. Det var dog ikke tilfældet.
Når Rod Stewart forsøgte at være livlig og bevæge sig forførende på scenen, så gik det galt. Når han prøvede at lave arm- og benbevægelser i takt til musikken, endte det flere gange med, at han gik vaklende hen mod mikrofonstativet for at støtte sig til det. Sjældne gange tog han det med sig. Måske burde Rod Stewart begynde at bruge krykker?
Kendt for stemmen
Rod Stewart er blandt andet kendt for sin hæse stemme, og tirsdag aften var stemmen vist mere end det. Rusten og lød ikke særlig godt kan man også bruge om den. Når han derfor sang ”Forever Young”, var det tydeligt, at han løj. Da der midt i sangen blev skiftet genre, til noget der mest af alt mindende om en flad kopi af Michael Flatleys Lord Of The Dance, smuttede Rod Stewart ud bagved.
Da den korte pause var slut, kom Rod Stewart ud til tonerne af ”Rhythm of My Heart” efterfulgt af et af aftenens højdepunkter ”Maggie May” som handler om historien omkring den første kvinde Rod Stewart havde sex med. Herefter forsvandt Rod Stewart igen, men denne gang gjorde det dog ikke noget. Musikken i den korte pause var betydeligt bedre, når Rod Stewart ikke var på scenen.
Men Rod Stewart kan stadigvæk noget. Da han sang ”I’d Rather Go Blind”, som er et cover af Etta James, brølede han som den store sanger, han engang var. Desværre skød han det i sænk, da han bagefter sagde ”Are you enjoying yourself on this wedsnesday night?” hvortil flere af det ældre publikum spurgte deres sidemakker ”Er det ikke tirsdag i dag?” – og jo, det var tirsdag.
Da det utrolig talentfulde band var færdig med at spille ”Going Home: Theme Of The Local Hero” af Mark Knopfler, blev der i pendulfart sat ni hvide læderstole frem så bandet kunne fremføre nogle akustiske sange. I dette tilfælde var der tale om ”I Don’t Want to Talk About It”, ”The First Cut Is the Deepest”, “You’re in My Heart (The Final Acclaim) og “Have I Told You Lately”. Alle sange var fremført på en helt anden made end resten af koncerten, og gav Rod Stewart en smule kant, fremfor de forrige sange der hurtig smeltede sammen til en pladderromantisk pærevælling. Dette var helt klart et af højdepunkterne.
En pinlig legende
Selvom det kun var mindre end fem minutter, så gjorde Rod Stewart alligevel noget de færreste artister ville gøre under en koncert. Han bad om at få tændt lyset. Under ”Twistin’ the Night Away” sparkede Rod Stewart nemlig fodbolde ud blandt publikum, mens lyset i hele Jyske Bank Boxen var tændt. Selvom det var hårdt for øjnene i få sekunder, så var det noget ganske særligt og samtidig rigtig sjovt.
At slutte af med et brag er næsten altid et must. De fleste artister nu om dage afslutter deres koncerter med ét stort nummer. Rod Stewart har så mange store hits, at han afslutter koncerten med tre: ”Sailing”, megahittet ”Da Ya Think I’m Sexy?” og ”Baby Jane”. For første gang virkede Rod Stewart, som en der havde lyst til at stå på scenen denne aften i Herning, og for første gang virkede musikken også til at have mere end blot et band bag sig. Det var sjæl og ægte lyst i.
Og netop sjæl og ægte lyst var noget af det Rod Stewart kunne levere. Desværre var det først halvejs inde i koncerten, at det fandt sted. Den første time af koncerten var mudret og samtidig rigtig forvirrende musikmæssigt. Man burde stoppe når man er på toppen, ellers bliver det blot pinligt. I aftes blev det småpinligt for den 74-årige legende. Det var ganske enkelt noget rod.
