Dave Matthews Band har opnået stor succes med deres blanding af forskellige genrer og deres timerlange jamsessions live. Søndag aften fik Royal Arena hele pakken, da Dave Matthews Band spillede en næsten tre timer lang koncert.
Til aftenens koncert var Royal Arena skåret ind til benet. Hele øverste sektion samt størstedel af den nedre sektion var overdækket, men det gjorde ikke noget. I stedet for en stor arenakoncert var det skaleret ned til en ’intimkoncert’ med cirka 5.000 mennesker som publikum.
En intimkoncert som startede med sangene ”The Girl Is You”, ”Dancing Nancies” og ”Warehouse”, hvor bandet på fineste vis demonstrerede, hvordan man kan blande rock, jazz og soul i musikken i et nærmest rekordlangt medley på 35 minutter.
Et særligt koncept
Seks numre i sætlisten skulle man ind, før at de omtrent 5.000 mennesker i Royal Arena gav lyd fra sig. Det skete ved sangen ”Satellite” fra 1993-albummet Remember Two Things, hvor det tilsyneladende kun var første sætning publikum kunne: ”Satellite in my eyes”. Trods det så leverede Dave Matthews og de resterende seks medlemmer af bandet god energi og endnu en medley, bestående af sangene ”Time Of The Season” og ”Louisiana Bayou”. Denne gang varede den dog kun omkring 15 minutter.
En af de ting som er fascinerende ved Dave Matthews Band, er måden sætlisten er skabt på. I et interview med den amerikanske talkshowvært, Jimmy Kimmel, forklarede Dave Matthews, at han timer forinden en koncert laver en helt ny sætliste til den specifikke koncert. Der var derfor ingen til aftenens koncert, der vidste, hvad bandet ville spille.
Den unikke sætliste har sine fordele og ulemper. Med et så stort bagkatalog som Dave Matthews Band har, så er der rigtig mange sange at vælge mellem. Det giver mulighed for nogle af de mindre kendte sange at blive spillet, men det fjerner også nogle af de mest kendte. De vidt forskellige sætlister fra koncert til koncert må være noget kun rutinerede bands kan gøre.
Dave Matthews Band udviser herved erfaring og passion for hver koncert og sikrer sig, at det ikke blive en rutinepræget masseproduktion af en optræden – de gør hver koncert unik. Noget man måske mangler ved andre af nutidens større artister. Det var forfriskende ikke at vide, hvilken sang der ville komme næste gang.
Dave Matthews Band brillierede
Der er også en ulempe i at spille så varieret som Dave Matthews Band gør. Lyden skal passe til alle former for musik, og selvom musikken lød meget godt, så var lyden mudret og skrattende i længere perioder. Det gjorde det blandt andet rigtig svært at høre ordene i ”Dont Drink The Water” og ”Grey Street”. Var det ikke for den karakteristiske lyd i netop disse sange, så havde man ikke nogen chance for at finde ud hvad sangene hed. Omvendt var lyden til sangen ”Gravedigger” fuldstændig perfekt, og fik selv det siddende publikum op til et stående bifald.
Efter den 16-minutter lange ”Jimi Thing” begyndte det småt at tynde ud i publikumsmængden. Man kan desværre ikke bebrejde dem, for musikerne på scenen gjorde ikke rigtig noget ud af at være interessante. Der var lange, gode medleyer, men når de blot står ét sted på scenen under hele medleyen, så blev det hurtig uinteressant. Til gengæld blev det meget hurtig interessant ved hitsangen ”Ants Marching”, hvor der både var musikalske pauser så publikum kunne synge med, men også bevægelig og vild energi på scenen.
Som ekstranumre spillede Dave Matthews Band ”Save Me” og ”All Along the Watchtower”. Sidstnævnte, som er en cover af Bob Dylans klassiker, fik selv de ældste i arenaen til at rejse sig og gå amok. Det samme skete på scenen. Alle syv medlemmer hoppede, dansede og spillede som det gjaldt livet. Dave Matthews Band gjorde med sine lange medleyer og sin gode energi Royal Arena intim. Det var godt, at der ikke var blevet solgt flere billetter – ellers ville oplevelsen ikke være den samme.
Du kan se flere af Lasses fede billeder fra koncerten ved at klikke lige HER
