12 artister, tre scener, seks timer. K.B. Hallen på Frederiksberg genåbner med en perlerække af upcoming og etablerede danske kunstnere, heriblandt Katinka, Alex Vargas, Ude Af Kontrol og De Danske Hyrder.
28. september 2011 gik billederne af en gigantisk brand i K.B. Hallen landet rundt. Salen for årtiers konferencer, tennisturneringer med flere legender, sexmesser og utallige koncerter blæste væk med asken. Iron Maiden, The Beatles, Frank Zappa, Nephew og D-A-D er blot få af de navne, der har betrådt den hedengangne scene.
I aften vil 2.000 gæster deltage i genåbningen af et nyopbygget K.B. Hallen, hvor tre håndfulde danske kunstnere vil klippe den imaginære snor.
KOPS:
– af Stina Jørgensen
21-årige Oskar Kops Kornbak, bedre kendt som KOPS, indtog scenen iført smækbukser, stribet t-shirt og en god portion selvironi, som var med til at fange publikums opmærksomhed fra start. Publikumsfremmødet var svært skuffende, men KOPS var hurtig til at få folket til at rykke tættere sammen, så vi kunne prøve at se bort fra denne “mindre detalje”.
Med numre som ”Sorry Not Sorry” og ”Takes 12 Know 1” kickstartede KOPS hofterotationen hos publikum. KOPS selv leverede kække dansetrin, som kan spores tilbage til den obligatoriske morgenløbetur i KOPS’ efterskoletid. Den tre kilometer lange løbetur blev for KOPS nærmere en danserute, hvor han fik indøvet lækre moves, der i aften matchede de lækre og funky poptoner, som karakteriserer KOPS’ lyd. Under ”Salvation” demonstrerede KOPS sin evne til at skabe et unikt og særpræget udtryk, hvor glade og fængende melodier kombineres med dybere tekster.
KOPS var placeret på aftenens udebane, men han optrådte med en selvsikkerhed der lugtede af en hjemmebanefordel.
De Danske Hyrder:
– af Nicolaj Sveiger
I følge Den Danske Ordbog har en hyrde til opgave at vogte løsgående dyr. I aftenens tilfælde er menneskene de løsgående dyr, men opgaven ved at samle dem, klarede De Danske Hyrder ikke. I stedet for at vogte, så slap mange af dyrene ud. Hele vejen ud af K.B. Hallen.
Selvom gruppen originalt består af syv mennesker, så var der kun seks til stede ved aftenens koncert. Med syv mennesker i et band skulle man tro, at kreativiteten kunne blomstre, men i virkeligheden er den på niveau med ét børnehavebarn. I næsten alle deres sange indgik en reference til den billige øl, Dansk Pilsner, eller om at skaffe sig en dame for en aften. Selvom dansk rap ikke er det mest udbredte, så skulle man tro, at det er muligt, at lave nogle sange der ikke handler om det. Selvfølgelig er det svært at gøre, når det at synge om det samme virker for blandt andet Rasmus Seebach og Kandis. Desværre virker det ikke for De Danske Hyrder. Koncerten med dem fremstod som trivialiteter og barnligt. Næsten som en skolemusical i 6. klasse med en musiklærer, der er på hash og ingen forstand har på musik, rytme eller kvalitet.
Med sange som “Med Mine Drenge”, “Min Helt” og “Rebber” forsøgte hyrderne således at tage K.B. Hallens ikke-eksisterende publikum med storm. Desværre var det bare en lille brise, man gerne ville være foruden.
Ea Kaya:
– af Emilie-Marie Fridh
23-årige Ea Kaya har netop udgivet sin første EP, “Fragile But Strong As Hell”. Alligevel var hendes sceneoptræden som en garvet popprinsesses. Stemmen gik klart og smukt igennem den halvtomme hal, hvor hun stod sammen med en baggrundssangerinde og et funky band.
Tidsplanen skred allerede her, da Ea og band blev sendt på scenen otte minutter før tid, men det tog de unge talenter i stiv arm. Numrene emmede af følelser og hjerte, også det mere optempo-nummer som “Don’t Complicate It”.
Det var fantastisk at høre en upcoming kvindelig popkunstner med så smuk en stemme, og at hun også formåede at vise den under den korte koncert.
Unge Ea kunne sagtens blive en dansk pendant til svenske Zara Larsson med dertilhørende international succes. Stemmen og produktionerne har i hvert fald kvaliteten til at komme langt ud over landets grænser.
Hun fik i hvert fald gang i dansefødderne, og gav gåsehud til publikummerne denne aften.
Artigeardit:
– af Stina Jørgensen
Artigeardit lagde ud med titelnummeret ”vildedage”, som til at begynde med lød en smule mudret i første vers. Denne oplevelse varede dog kort, og rimene blev hurtigt sendt mere klart og sikkert afsted til solide beats. Hvad der gør Artigeardit til et solidt bud på en rapper, som er kommet for at blive, er hans ærlige tekster. Debutalbummet “Vildedage” rummer en række sange, som skildre livets mørkere sider uden filter, hvor der ikke er skruet på “virkelighedbarometeret” for at gøre sangene mere interessante. Ægtheden var heller ikke til at misse på scenen. Den unge københavnske rapper bevægede sig på scenen med en tilbagelænet gadedrenge-udstråling og nede på jorden tilgang til publikum, samtidig med han leverede sange som ”Forklar Ma”, ”godtforda” og ”voicemail”.
For præcis ni dage siden smed Artigeardit nyt materiale på Gaden, EP’en “2.0”, og her er festen i højere grad i fokus end på debuten “Vildedage”. Singlerne “Ses senere” og “Tempo” fra selvsamme udgivelse hev også intensiteten op og blev koncertens højdepunkt. Intensiteten holdte derfra, og frem til det sidste håndtegn blev kastet til “værformig”.
Drew:
– af Nicolaj Sveiger
Den 26-årige Pocahontas-lignende sangerinde, Drew, har ikke været i musikbranchen særlig længe, og med kun to sange på streamingtjenesten Spotify er hendes bagkatalog langt fra det største. Derfor skulle man umiddelbart tro, at en koncert med hende ikke var noget særligt. Det er forkert. En koncert med hende er noget helt særligt. På det 20 minutter korte set imponerede Drew med hendes stærke vokal og selvtillid i sange som “Keeping Up” og “Perfect Disaster”
De fleste, der befandt sig i K.B. Hallen, ved næppe hvem hun var før aftenens koncert – og med god grund. Udover at have været P3s Uundgåelige med “Hard To Love” og en enkelt optræden til Spot Festival sidste år har der ikke været meget snak om hende. Efter i aften kommer der forhåbentligt mere fokus på hende. For Drew har noget magisk over sig.
Ligesom Ea Kaya brugte lyset til at få hendes optræden til at se mere levende ud, så gjorde Drew det også. Det gav Drew noget pondus til hendes optræden. Blandt andet blev “Hard To Love” spillet mens stærke røde lamper bagfra skabte en skygge af Drew. Eller skulle man sige Pocahontas. Det er jo svært at se forskel.
Katinka:
– af Emilie-Marie Fridh
Altid veloplagte Katinka gik igen efter at komme udover scenekanten både bogstaveligt og i overført betydning, da hun trak tempoet en gang ned og skruede op for det lyriske univers. Intensiteten var som altid til stede, ligesom lyden fra bandet sad lige i øjet.
Desværre var K. B. Katinka Bjerregaards vokal alt for lav, så hendes smukke ord forsvandt i mixet under det første nummer. Til trods for det var hendes karisma og energi som altid i top, og hun formåede at trække gåsehud og tårer frem fra dybet og komme smukt tilbage i hendes fordanskede coverversion af Sort Sol “Let Your Fingers Do The Walking”. Som en fugl fønix op ad den oprindelige K. B. Hals aske kom hun så stærkt tilbage, at denne skribent måtte ud og rette sin mascara til efter det fyrværkeri af dygtighed og syrerock, der blev kastet efter os i salen.
Hvert trommeslag kunne mærkes i hjerte og ben.
Der er meget få danske artister, der kan dét, Katinka kan, nemlig at tale til alle sanser på en så intens og sensuel måde, og det lille intimrum formåede hun også at skabe på den meget korte tid, hun fik på scenen denne aften.
Ude Af Kontrol:
– af Stina Jørgensen
Ude Af Kontrol har siden 2014 opnået mere end 70 millioner afspilninger på Spotify og da jeg stod blandt publikum her til aften oplevede jeg, hvad det er Englando, Munken og Balken kan – nemlig at hæve festen til et højere og vildere niveau. De tunge technobeats, der ramte, så selv de inderste organer fik sig en rystetur, og deres direkte og beskidte tekster fik publikumsmængden til at slippe kontrollen og slå sig løs! Energiniveauet var fra start umenneskeligt højt hos de tre gutter og dalede på intet tidspunkt under settet.
”Velsignet (Har Det Godt pt. 2)” fra det seneste album ”Under Al Kritik” var en udmærket begyndelse. Men de positive ord ophører her. For selvom Ude Af Kontrol lirede det ene tunge technobeat af efter det andet på numre som ”Snehvide Med De 7 Små Poser”, ”FuckBoi” og ”Jantelov”, tenderede det til at blive lidt for meget freakshow frem for musisk seriøsitet. Bevares, præmissen var købt på forhånd, men på trods af det, blev det for meget bar’ mave fest og sjofle bemærkninger. Det endte ikke bare med at falde til jorden, men helt ned i det dybeste sorte hul, som det overhovedet er muligt at grave.
Hugo Helmig:
– af Nicolaj Sveiger
Der er noget helt særligt at gå fra Ude Af Kontrols sange som “FuckBoi”, “Jantelov” og “Snehvide Med De 7 Små Poser” til Hugo Helmigs ungdommelige popsange som “Please Don’t Lie”. Kun lige afbrudt af en falsk brandalarm.
Per Vers sagde i introduktionen af Hugo Helmig, at han var den nye konge af Århus. Det betvivler jeg, men det er efterhånden tæt på. Hans 20-årige charme og nærmest nuttede stemme giver sammen med den sprøde pop-lyd et glimrende resultat. Man kan næsten forestille sig sangen “Young Like This” være omdrejningspunktet i en Glee-episode, hvor det handler om ung kærlighed.
Hugo Helmig har over en million månedlige lyttere på Spotify, og sangen “Wild” har tæt på 14 millioner afspilninger. Farmands “Stupid Man” har til sammenligning lige over syv millioner. Selvom Hugos sange havde en tendens til at lyde lovlig ens når de blev spillet i træk, så havde Hugo Helmig en energi og lyst som smittede af i hele K. B. Hallen. I hvert fald på de forreste rækker. Afslutningsvis spillede han megahittet “Please Don’t Lie”, og skabte en rigtig festivalstemning ved at introducere sit band som den første artist ved minifestivalen.
Så måske har Per Vers ret. Måske er Hugo Helmig den nye konge af Århus?
Silas Bjerregaard:
– af Emilie-Marie Fridh
Silas fra Turboweekend er gået solo med dansksproget pop. Det var der desværre ikke mange af de tilbageværende i K. B. Hallen, der var oppe at ringe over, men det var en meget hyggelig pausebuffer, mens de ventede på Alex Vargas.
Med en ufarlighed som Rasmus Seebach og en lyd som Rasmus Walter, leverede Silas Bjerregaard en sød lille omgang pop, der blev skåret lidt i tid grundet den skredne tidsplan efter den famøse brandalarm.
Det gjorde egentlig ikke så meget. Det lød meget godt, men det var virkelig kedeligt.
Nicklas Sahl:
– af Stina Jørgensen
Nicklas Sahl er en spirende dansk artist, som på kort tid har opnået ganske stor succes med sine fængende sange såsom “New Eyes” og “Hero”, og der blev da også hurtigt tætpakket foran scenen, da den unge charmør gik på.
Musikken har altid fyldt meget hos den unge singer-songwriter, som har skrevet sine egne sange siden han var teenager og guitarspillet startede endnu tidligere. Derfor var det heller ikke overraskende, at Nicklas Sahl nok endte med at smelte et hjerte eller to, plus det løse, med sin fine vokal og sin guitar under armen. Den nyeste single, ”Planets”, blev modtaget med begejstring af publikum og blev leveret med en stensikker vokal af Nicklas Sahl, der havde spillet sig varm efter et par numre.
“New Eyes” har været fuldstændig uundgåelige på de danske radiostationer, og sangen blev også koncertens helt store højdepunkt i hvert fald, hvis vi kigger på fællessangsbarometeret. Allerede inden sangen gik i gang, gik et hvin af glæde gennem rummet. Mod sangens slutning valgte Nicklas Sahl kækt at tie og smilet var stort, da alle blandt publikum skrålede med på aftenens sidste sang fra det unge stjerneskud.
Nicklas Sahl har en blød og sikker popvokal, charme og skriver usandsynligt fængende melodier. Aftenens optræden overbeviste undertegnede om, at der er en sikker plads til Nicklas Sahl på den danske musikscene i fremtiden.
Alex Vargas:
– af Nicolaj Sveiger
Tinderbox, Operaen, Royal Arena – og nu K.B. Hallen. Alex Vargas har efterhånden spillet mange store steder, og i aften er ingen undtagelse. Han er et af hovednavnene, hvis ikke det største, og også det største trækplaster på plakaten. Desværre var trækplasteret ikke særlig stort, og samlet set var der omkring 300 mennesker inde for at høre sangfuglen optræde med sine rock, soul og pop sange.
Vargas har en forrygende stemme og hans måde at gribe fat om en sal er fascinerende. Fra start stod han alene med en guitar og spillede “What You Wish For”, hvorefter hans band kom på scenen til tonerne af “Shackled Up” til et stort jubelskrig fra de få hundrede mennesker. Noget af det Vargas er god til, så er det at inddrage lys i sine shows – og showet i K.B. Hallen var ingen undtagelse. Med ni forskellige lamper i loftet og ti på gulvet så skabte han en mørk og dyster stemning, mens silhuetten af ham selv blev sat i fokus.
Det at Vargas selv ikke var i fokus, gjorde at man lagde mere mærke til musikken. Særligt “Solid Ground” og “Higher Love” blev 10 gange bedre, fordi man ikke kunne se ham særlig tydeligt.
Faustix:
– af Emilie-Marie Fridh
Det danske DJ-stjerneskud Faustix lukkede og slukkede festen med en lynhurtig koncert, som først kørte med fuld fart fra lidt rap- og dance-klassikere tilsat house over i Vini Vici-trance, som hans helt nye EP også læner sig opad i genre, til trap til at blive helt ømt poppet beach house. Klassiske mashups og remixes kendt fra hvert og hvert andet DJ-set fik sit comeback, heriblandt “Fuck That Shit/The Vengabus” og “Humble Skrillex Remix”. Ikke vanvittigt originalt, men det gjorde, hvad det skulle – bedre end lukkerne. “Come Closer” og “Crying In The Sun” var sidste tracks sammen med et endnu ikke udgivet nummer, der lå sig op af samme lyd.
Det var en kæmpe fornøjelse at se Faustix trylle med knapper helt, helt tæt på, og derfor var den intime stemning perfekt for en nørd som undertegnede, der gerne vil se DJs bevise deres værd som reelle musikere og kunstnere. Morten Brangstrup Olsen Hansen har blandt andet samarbejdet med Diplo i sin mangeårige karriere, og talentet lader sig ikke fornægte, ligesom hans nærvær var fabelagtigt og dét, jeg vil tage med mig fra aftenens sidste koncert.
En måske lidt for komprimeret aften blev lukket halvuheldigt grundet en falsk brandalarm, der resulterede i en evakuering. Det tog gassen af ballonen og gjorde resten af aftenen lettere kaotisk, og det virkede til, at flere af gæsterne også havde valgt at tage evakueringen som et tegn til at køre tidligt hjem.
‘Der skal dog lyde et stort tak til K.B. Hallen for at turde satse på unge talenter i sameksistens med større navne som Alex Vargas og hylde egen historie ved at give plads til den kommende generation.
Niveauet var lige så blandet som genreposen, men arrangementet fejlede ikke noget. Vi ser frem til at få lov til at anmelde mange flere navne den kommende tid i den nye, smukke hal.
