Det var intenst, rørende og euforisk, da Dúné skrev dansk musikhistorie og spillede deres allersidste koncert nogensinde i et udsolgt Store Vega.
25. august 2018 markerer en helt speciel dag i dansk musikhistorie. Efter 17 år har danske Dúné valgt at trække stikket og sige stop efter en helt fantastisk karrierer, som har budt på utallige musikalske oplevelser, fire studiealbums, og et hav af vanvittig energiske livekoncerter. Derfor var det også en helt særlig oplevelse at stå blandt publikum i Store Vega lørdag aften, da Dúné for allersidste gang gav os en liveoplevelse af de helt særlige.
Da klokken slog 21.00 kunne publikum ikke vente længere, hele Vega sitrede af spænding, publikum begyndte at juble og trampe i gulvet. De var mere end klar til at drengene skulle indtage scenen. Jublen blev ikke mindre, da lyset gik fire minutter senere, og Dúné trådte frem, i det afdæmpede lys, på scenen. Den stille ”Hedonism” blev starten på Dúnés endeligt, og jublen fra publikum var slående undervejs. Der var absolut ingen tvivl om, at denne aften ville blive én stor hyldest til Mattias Kolstrup. Ole Bjørn og Piotrek Wasilewski.
”VI ER DÙNÈ” proklamerede Mattias Kolstrup efter en lang hyldest og sættets andet nummer ”We Are the Ones”. Inden vi blev introduceret for Mattis som akkompagnerede drengene på nummeret ”Searching For a Party”.
Rørende og intenst farvel
Nogle ting ændrer sig aldrig, og det gjorde drengenes engagement og altid høje energiniveau på scenen heller ikke i Store Vega. Det er alment kendt, at Dúné er kendt for at altid give 120% på scenen og blæse publikum bagover med deres intense sange og imponerende energiniveau. Lørdag aften var ingen undtagelse, og vi som publikum var vidne til det, som bedst kan beskrives som en smule magi.
Et af koncertens mange højdepunkter var fremførelsen af ”Heiress of Valentina”, som havde fået tilført en ny og mere afdæmpet lyd. Med Mattias på akustisk guitar blev der for alvor lagt op til fællessang. Det var et af de tidspunkter, hvor gåsehuden for alvor fik lov til at komme frem og tårrene i øjenkrogen kunne mærkes, i hvert fald hos undertegnede.
Sidste gang er bedre end første gang
“Jeg kom til at tænke på det her med, at de sjoveste ting i livet altid er, når man gør noget for første gang(…). Jeg er princippet ung af dage, jeg har ikke levet. Jeg lever så meget, som jeg overhovedet kan, men jeg har i princippet ikke levet endnu. Det her er min første oplevelse med noget, som jeg gør for sidste gang.”
Lød det fra en tydeligt overvældet Ole Bjørn, som forsatte sin fortælling:
”Første gang jeg havde sex, da synes jeg det var fucking sjovt. Første gang jeg kørte 80km/t uden at fortælle mine forældre det, synes jeg det var fucking sjovt. Jeg prøver noget for sidste gang lige nu, og jeg får lov at gøre det sammen med jer. Det der er min pointe er, at sidste gang er bedre end første gang, og tak fordi I er med til det.”
Disse ord er meget sigende for, hvordan denne sidste koncert føltes. Den første gang er noget helt særligt, men det er den sidste gang i særdeleshed også, og det strålede ud af de tre drenge på scenen. Der blev udvekslet mange kram, interne blikke og rørende ord undervejs. Kærligheden mellem dem var ikke til at tage fejl af, ligesom deres kærlighed til publikum strålede igennem.
Dúné er historie
”Det eneste vi er – er historie. Det eneste vi går i graven med, det er historie. Det eneste vi i virkeligheden er for hinanden – er historie. Hvordan vi skriver den historie, det er op til os selv.” Sådan lød det fra Ole Bjørn, der prøvede at sætte ord på det hele. Den 25. august 2018 skrev Dúné historie, og den sidste halvdel af koncerten kan skrives ind i historien under overskriften ”Ekstra intenst”.
Under den sidste halvdel af koncerten blev der nemlig skruet ekstra meget op for intensiteten sangene ”80 Years” og ”Dry Lips”, fik publikum helt op i gear inden den helt store afslutning.
Det var en afslutning, som rummede alle følelser. Det var kulminationen på 17 års arbejde, minder og tanken om det endegyldige farvel, da ”Go Go Valentina” blev spillet som det allersidste nummer. Det hele eskalerede i en eksplosion af rendyrket kærlighed til musikken med Mattias stagedrivende i bar’ mave blandt publikum, og Ole og Piotrek som gav alt hvad de havde på scenen. Det var kaotisk, intenst og euforisk – den perfekte afslutning på en uforglemmelig aften.
”VI VAR DÚNÉ” råbte Mattias, inden Vega for allersidste gang fik lov til at hylde Mattias Kolstrup, Ole Bjørn og Piotrek Wasilewski.
Tak for musikken, tak for minderne og tak fordi, I var Dúné.
