Fredagstømmermændene sad stadig tungt i luften, da canadiske William Prince gik på scenen lørdag formiddag i Telt 1.
Med sin guitar og sin sygdomsramte stemme indtog William Prince scenen selvsikkert og allerede fra første sang, ”Leave It By The Sea”, blev man overbevidst om, at Princes stemme er noget helt særligt.
På scenen var der ingen andre end Prince, så den store scene føltes tom, men når han spillede sange som ”That’s All I’II Ever Become”, ”Earthly Days” og ”The Carny” blev den fyldt. Fyldt med en ydmydhed som sjælden er set før. Under koncerten fortalte Prince anekdoter om sit barn, sin hustru og sine venner. Han dedikerede blandt andet ”You Got Me” til sin hustru og sit barn.
Prince fortalte også, at damerne der står for backstage området havde været ude at købe tøj til ham. Hans egen bagage var nemlig ikke kommet frem endnu, så han havde ikke noget tøj eller merchandise at vise frem.
Stående bifald
Det var magisk at sidde (ja, sidde) i Telt 1. Festivalen havde placeret stolerækker på det nedtrådte græsareal, så man kunne side og nyde Princes magiske stemme. For magisk var det så sandelig. Mens forkølesen lød til at blive værre som koncerten skred frem, så blev vejret udenfor også dårligere. Under ”Breathless” begyndte regnen at falde ned, og som han ironisk nok sang: ”I never heard a song sung quite like Elvis / Not much beats the sound of the pouring rain”. Og han har ret. Lyden fra regnen mod teltes overflade lød som en evig lille klapsalve der ingen ende ville tage.
Til sidst fik vi en hyldest til hans afdøde far, Edward Prince, som døde for tre år siden og lærte Prince at spille guitar. Sangen ”The Great Wide Open” blev spillet, og da sidste tone var færdig, rejste publikum sig op og gav William Prince et stående bifald.
