Iført brune ruskinds støvler, beskidte denimbukser, en kakifarvede skjorte og en sort cowboyhat stod Colter Wall med sit kraftige røde skæg midt på scenen i Bolero teltet.
Her stod han skånsomt, nærmest forsigtigt, og tryllebundede de 390 mennesker der var så heldige at få billet til Colter Wall. De fleste havde nemlig stået i kø to timer forinden. Og med god grund. Det er nemlig Colter Walls tredje koncert i Danmark, hvor af to af dem har været på Tønder Festival.
Efter de første tre numre blev scenen indtaget af fire venner, som hver især satte sig ved deres eget instrument og spillede af høj kvalitet mens Colter Walls selv spillede på sin guitar. Med sange som ”John Beyers” og ”Thirteen Silver Dollars” blev stemningen i det lille lokale fuldstændig ekstatisk. Det hele blev bedre for hver sang der gik.
Colter Wall er essensen af at være nede på jorden. Undervejs i det 75 minutter lange set skiftede han ikke nemlig ikke guitar. Og af en country-stjerne at være, skulle man tro det var noget han gjorde ofte. Samtidig med dette havde han slidte denimbukser på der ovenikøbet var beskidte omkring låret. Det er ikke hver dag, man ser en kunstner gå på scenen iført beskidte bukser.
Det hele bliver dog også en smule flyvsk, når Colter Wall hurtig springer fra sang til sang uden at præsentere sangen med titel eller en lille forhistorie til. Heldigvis behøves der ingen titel eller forhistorie til da han spillede ”Sleeping On the Blacktop”, som udover at få hele Balero til at synge ”Hey Darling” i kor, også er en af hans mest populære sange.
Bandets lyd overdøv tit Colter Walls vokal, men lydmanden opfangende hurtig problemet, men desværre gjorde det det rigtig svært at høre teksten i hans historiefyldte sange. Men stemningen, musikken og rummet gik op i en højere enhed og skabte noget, der var magisk. Noget magisk fra den beskidte dreng i klassen.
