Oysterband – Som en pæl i ansigtet

Det britiske folke- og rockband Oysterband spillede torsdag eftermiddag op til dans, da de åbnede det største telt på Tønder festivalen Telt 1. Desværre varede dansen kun to numre.

Selvom Oysterband i år kan fejre 40-års jubilæum, var det et uoplagt band der besøgte Tønder Festival. Fra koncertens start klokken 15:15 gik det ellers godt med sangen “When I’m Up I Can’t Get Down”, men de var ikke oppe.

Med sange som ”Diamons On the Water”, ”A Clown’s Heart”, ”All That Way for This” og “I Built This House” forsøgte de erfarne herre at få gang i publikum – dog uden held. Ved sidstnævnte blev lyden dæmpet i en kort stund i håbet om, at publikum ville synge med.

Det gad de ikke.

Og man forstår udmærket godt hvorfor. Lyden i det ellers flotte Telt 1 var mudret og utrolig dårlig i længere perioder og ved ”Native Son” og ”Be My Luck” kom lydmanden på overarbejde. Om lyden også spillede en faktor under bandets kikser ved ”A River Runs” er uvist. Bandet skulle i hvert fald starte forfra, da de kom ud af takt ved introen. Heldigvis tog publikum let på oplevelsen, mens der på scenen blev mumlet surt ”It’s to early”. Den sure sætning var en reference til, at Oysterband aldrig har spillet i dagslys på Tønder Festival før.

Oysterband, Tønder Festival, TF18
Foto: Helle Arensbak

Fut under fødderne

Men selvom dagslys aldrig er at fortrække for en koncert, så formåede Oysterband alligevel at give lidt fra sig. Ved ”Walking Down the Road With You” fik publikum fut under fødderne, og man blev et kort sekund i tvivl, om de 38 teltpæle inde i teltet ville holde. Og ja, du læste rigtigt – 38 pæle. Telt 1 har 38 teltpæler indvendigt, så selvom der er plads til 3.000 mennesker, så skulle man tro at en plads uden udsyn til pæle var realistisk. Tro om igen.

Med langtrukne instrumentale soloer og snak forinden hver sang, føltes koncerten med Oysterband flere timer lang. Heldigvis spillede de kun 75 minutter. Afslutningsvis sagde forsanger, John Jones, at de i morgen fredag den 24. august ville spille alle de numre man gerne ville høre. Der spiller de nemlig på Open Air scenen hvor der er plads til omkring 15.000 mennesker.

Har du lyst til at se flere af Helle Arensbak billeder, så kan du klikke lige HER

Oysterband, Tønder Festival , TF18
Foto: Helle Arensbak

 

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her