Det var første gang, Grøn havde stillet op til fest på Tiøren i København, og med udmeldningen om, at der var udsolgt, lignede Grøn den folkefest. man kunne ønske sig. Desværre var det ikke det startskud, man kunne have håbet på.
Nedenfor er der små anmeldelser af hver koncert der fandt sted på Grøn, med undtagelse af Ghettoblasterscenen. Øverst findes bedømmelsen fra hver koncert.
Cisilia X Joey Moe
Da Cisilia og Joey Moe gik på Nova-scenen på Grøn, var det med et utroligt ungt publikum foran sig. Så unge at de fleste sad på skuldrene af mor og far. Klapstolene var sat op og tæpperne slået ud, mens de hundredvis af familier nød tonerne til ”Samurai”, ”Vi To Datid Nu” og hittet ”Wild Child” af Cisilia. Cisilia var iført en grøn hættetrøje og en råhvid Gucci-bæltetaske, og til den tidlige middagskoncert faldt hun fuldstændig ved siden af. Alt fra bevægelsen på scenen til snakken til publikum virkede så gennemøvet på den dårlige måde, at det fik hende til fremstå falsk.
Joey Moe derimod – han var en éner. Med et bagkatalog der efterhånden er ret så imponerende, så viste den 33-årige sanger, hvordan man skulle gøre det. Med de klassiske sange som hittet ”Yo Yo”, ”Du’ En Éner” og ”Dobbeltslag” var der garanti for at kunne synge med. Mens Joey Moe stilsikkert optrådte sine sange, havde han udover også tid til at synge delvist med på Cisilias sange – hvorimod Cisilia blot sad og så på Joey Moe og klappede i sine hænder, når han var færdig.
Man kan på mange måder godt mærke, at Cisilia ikke har været i gamet lige så mange år som Joey Moe. Man må håbe, at hun lærer noget af at være med den lidt mere erfarne herre, for hendes optræden i dag var desværre ikke optimal – og det siger ikke så lidt, når 80% af dit publikum er under konfirmationsalderen
Aqua
Alle kender og kan synge med på deres sange, men alligevel var koncerten med Aqua en flad fornemmelse. Allerede ved koncertens første sang ”Around The World” var det tydeligt at høre, at Lene Nystrøms stemme var en smule rusten. Hun havde blandt andet store problemer med at ramme de rigtige toner ved hitsene ”My Oh My”, ”Doctor Jones” og ”Barbie Girl”.
Næsten alle sangene var ændret til noget som mindede om en club version med “technolignende” lyde. Det skabte nogle fede øjeblikke, men de klassiske sange som ”Turn Back Time” og ”Cartoon Heroes” føltes som helt nye sange. Utrolig ærgerligt, da de sange nemt ville kunne fungere i original tilstand – også med dagens publikum. Et kritisk sind kunne tænke, at det er et semidesperat forsøg på at holde sig aktuelle, men forsøg eller ej, så virker det ikke. Afslutningsvis sluttede Aqua af med deres nyeste single ”Rookie” – og det må siges at være en rookie-mistake. Det er farligt at slutte en koncert med en ny sang, især når man er kendt for sine sine hits fra 90’erne og de tidlige 00’er.
Men når alt dette er nævnt, så leverede Aqua faktisk en præsentabel koncert, og med en lille smule fantasi så kan man godt forestille sig den energi og lyd, der gjorde dem verdensberømte.
Phlake
Phlake-koncerten på Nova-scenen gjorde, at man havde lyst til at tage sig en lur. Man ville alligevel ikke gå glip af særlig meget. Deres koncert på Grøn var den kedeligste af alle koncerter, og der var i sidste ende flere der sad ned, end der stod. Og man forstår godt hvorfor, for der var intet at stå op for. Udover de to sange som drengene er mest kendt for, nemlig ”Angel Zoo” og ”Pregnant”.
Koncerten var kedelig, men selve scenografien med deres bagskærm var nydelig.
Det virkede som om Mads Bo Iversen og Jonathan Elkær havde en arrogant tilgang til hele Grøn-konceptet – og sådan en attitude hører ikke til på en koncertturné, der handler om at samle penge ind til velgørenhed. En fejlbooking af højeste kaliber og en forbigået mulighed for at kunne have fået en anden kunstner med på plakaten. Man kan kun håbe, at de når at få sunget sig varme, inden den Grønne turné er overstået.
D-A-D
Efter en skidt dag for koncerterne på Grøn, så var det et tiltrængt besøg fra D-A-D på Grøn Scene kl. 18:50. Fra deres første sang “Evil Twin” tog de fat om alle og løftede niveauet med flere længder, i forhold til koncertener før dem.
Mens børn sad på forældres skuldre med deres pastelfarvede hørebøffer og forgæves forsøgte at tromme i takt med Laust Sonne, blev stemningen blandt publikum helt sin egen. Der var en følelse af sammenhold. Og stemningen blev noget helt andet, da Jesper Binzer gik ud blandt publikum og proklamerede ”Kom nu Laust, slå de trommer ihjel”. Her var det selvfølgelig ikke ordvalget der skulle lægges vægt på, da det vel egentlig bare er rock-”sprog”, men det fact at Jesper Binzer gik ud blandt det fremmødte publikum.
Og minsandten om trommerne ikke blev “slået ihjel”. Under ”Monster Philosophy” og kæmpehittet ”Sleeping My Day Away” viste Laust Sonne, at han havde rytmen i sin hule hånd og beherskede trommerne til UG.
Hvis bare man stoppede global opvarmning i samme tempo, som Laust Sonne trommede, så ville man ingen problemer have med, at indlandsisen smelter og vores ozonlag forsvinder. Men i aftes og de næste ni dage, der handler det altså om Muskelsvindfonden. Men det var underholdende. Og D-A-D er som de nu er. Og det er ganske ok.
Suspekt
Torsdag aften på Grøn gik Suspekt på scenen. Med en bagage af tekster med borderline vulgær lyrik og en historie med at have bh’er på scenen, så var publikum klar på at modtage drengene fra Albertslund.
Forestil dig en scene, hvor Joey Moe får tatoveret ‘Proletar’ på armen, Jacob Binzer fra D-A-D kommer og drikker fadøl, en kørestolsbruger tager en øl-bong i Mokai og Suspekt-drengene er som Suspekt nu er – fulde af energi og nul-fucks. Umiddelbart lyder det som en mærkelig fantasi, men det var præcis hvad der skete under Suspekt-koncerten på Grøn.
Fra første tone med “S.U.S.P.E.K.T” til ”Søn Af En Pistol” tog Suspekt, det mest entusiastiske publikum Grøn havde set indtil videre, med på en rejse gennem lidt af hvert. De sang det, som man forventede: “Sut Den Op Fra Slap”, ”Kinky Fætter” og ”Proletar (Hvor Jeg Står)”, men kom også med den mere stille sang,“Helt Alene”, hvor drengene viste, at de også behersker at tage tempoet ud de rigtige steder.
Drengene fra Albertslund viste hvad de kunne, og hvorfor Grøn er så perfekt for dem. Man forstår godt, hvorfor Suspekt er blevet inviteret med på plakaten for fjerde gang – fordi det holder og fordi det skaber en fest. Selvom deres sange ikke er noget alle kan lide, så formåede de, at få alle med i deres orgie af fadøl, skede og pik.
Lukas Graham
Mens solnedgangen faldt over Tiøren, var Danmarks helt egen superstjerne Lukas Graham vendt hjem for at spille dette års Grøn og andre danske festivaler. Og hvor var det et glædeligt gensyn. I øjeblikket står Danmark og mangler kvalitetsmusik, som ikke blot er hastværk. Og kvalitet må man sige Lukas Graham er. Man kan nærmest kalde ham folkeeje.
Med sange som “Happy Home”, “Take the World by Storm” og “Strip No More”, sparkede Lukas Graham og resten af bandet den sidste koncert i gang, på det første stop af dette års Grøn Danmarksturné. Desværre er der en tendens blandt sange, som dem Lukas Graham laver: De kommer nemt til at lyde ens. Og den tendens var desværre også at finde, da en stor del af aftenens sætliste blev fremført meget ensartet. Man kunne mærke, at Lukas Forchhammer virkelig var rørt over den modtagelse han fik. Lysten til at være tilstede skinnede igennem både på sange som “Mama Said”, “Drunk In The Morning” og megahittet “7 Years”.
Det er tydeligt at se, at Lukas Forchhammer er blevet en erfaren herre utrolig hurtigt. Hans gang og snakken på scenen er dybt professionelt, og koncerten var struktureret med nye og gamle sange, så det hele blev letfordøjeligt. Bandet Lukas Graham er nogle verdensstjerner, og det bliver de ved med at være. Så længe de husker, hvor de kommer fra.
Ghettoblasteren
Ghettoblasteren er nok det mest geniale koncept Grøn har fundet på i meget lang tid. Da pladsen åbnede klokken 13:00, var det sprøde toner fra Josefine Winding og Emma Acs, og de spillede lige indtil Cisilia og Joey Moe gik på scenen. Efter få minutters stilhed spillede Aqua, og efter Aqua kom Ghettoblasteren i spil igen. Denne gang var det DJ’s og Irish Gold der fik 30 minutter, før Phlake gik på scenen. Efter Phlake kom scenen atter i spil. Denne gange med DJ’s og Ericka Jane.
Dette var desværre det sidste man så til scenen, men dens formål var nydeligt og veludført. Forsøget på at undgå de akavede stille pauser mellem koncerterne, blev opnået, og når der ovenikøbet bliver spillet musik som Madonnas “La Isla Bonita”, så er der dømt fest på sådan en sommerdag. Den er en must næste år.
Kom nu Grøn
Grøn Koncert har været på landevejene i 36 år. Derfor virker det virkelig dumt at placeret et “Doner din pant” bur så tæt på scenen, at folk der ikke står blandt de første syv meter af scenen, har et bur i horisonten. Ligeledes virker det dumt, at placeret et Tuborg-skur mindre end fem meter fra Grøn Scene, som tilsyneladende kun blev brugt til at opbevare D-A-Ds guitarer. Hvilket virker totalt meningsløst, når der er et velfungerende backstage område.
Det var også en skam med Phlake. Drengene er dygtige musikere, men på nuværende tidspunkt passer de overhovedet ikke til Grøn. Det var måske en chance at tage dem med, men sådan en chance skal man være sikker på, især når det ikke blot gælder én optræden. I stedet ville Hjalmer, Hugo Helmig eller sågar Benal været gode bud på nogle, som måske havde været et bedre match med Grøn-konceptet. Hvis man havde været ekstra modig, så skulle man lave en kombination af Lydmor og en anden artist.
Alt i alt så er Grøn, hvad Grøn er. Det er et koncept, der ikke har nogen modpart at blive sammenlignet med. Man kan kun håbe at nogle af de mere ustabile optrædener i dag, som Phlake og Aqua når at få sunget sig selv i form, inden turnéen er over.
– For i dag, der var D-A-D, Suspekt og Lukas Graham støttehjul for et turné-hold, hvor flere af de deltagende ikke havde husket, hvordan man kører på cykel. Noget man ellers siger, at man aldrig kan glemme.
De har et godt fundament til en festlig turné, nu skal hjulene bare i gang.
