Joey Bada$$ – Hviskeleg i blæsevejret

Stortalentet Joey Bada$$’ karriere er stadig opadgående, men muligheden for at træde i karakter på en af Europas mest prestigefyldte festivaler glippede fuldstænding, da han spillede fredag aften på Apollo ved årets Roskilde Festival.

Den 23-årige Jo-Vaughn Virginie Scott fra Brooklyn er på fem år gået fra nobody til somebody. Talentet er der, musikken bliver taget godt imod, og streamingtallene taler for, at Joey Bada$$ godt kunne gå hen og blive en stor stjerne meget snart.

Men da stjernen skulle spille på Apollo fredag aften på Roskilde Festival, gik gassen fuldstændig af ballonen. For det første var der alt for mange mennesker til det lille område, som Apollo kan rumme. Derudover gik rapperen på et kvarter for sent. Allerværst var det, at lyden forsvandt fuldstændig ud i det blå luft.

Blæsevejret tog alt, der mindede om substans, og efterlod kun en svag fornemmelse af melodi. Og det var uanset, hvor i området man stod. Foran, bagved, i siderne, i midten. Jeg maste mig igennem den voldsomme menneskemængde ind for at prøve at få noget, der mindede om lyd. Men ak, nej. Væk fra den. Borte med blæsten.

På det kvarters tid, jeg rykkede rundt på hele pladsen, lykkedes det mig dog at tælle Bada$$ råbe “COPENHAGEN!” efter Roskilde hele 17 gange, hvilket i sig selv også er imponerende.

Oveni, at musikken forsvandt, så var vokalen også overraskende lav. Det virkede som om, at Bada$$ hviskede noget til de forreste tre rækker, som var hemmeligt for resten af festen. Når han ikke råbte, var der intet at komme efter.

Joey Bada$$ havde måske passet bedre på Arena, hvor lyden bliver, hvor den er, og hvor kontaktet til publikum er bedre. For på Apollo døde begge muligheder, og asken blæste væk i vinden.

Foto: Robert Hendel

Se flere billeder HER.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her