Metal med autotune, fed storytelling og høj energi væltede Copenhell fredag eftermiddag, da Natjager åbnede den mindste scene.
Tag et tidligere medlem af Specktors, tilsæt en ordentlig mængde spade og en masse autotune, og du har et af de mest spændende eksperimenter, Danmark musikalsk er blevet præsenteret for over de seneste år.
To EP’er er det blevet til i 2017. Syv numre, der alle blev præsenteret for den lille flok Copenhell-folk, der valgte at dukke op ved Pandæmonium-scenen fredag eftermiddag, mens solen varmede de sidste regnpletter væk.
Jon ‘Sluzh’ Kirkhoff råber en hilsen til publikum, hvor ekkoet fra autotunen tydeligt skinner igennem. Bandet lægger an til start, og med fart over feltet kaster Kirkhoff om sig med krop og lemmer og mikrofonledning, mens han vrider sin stemme for alt, hvad den har.
Musikerne omkring ham spiller som en drøm, produktionerne er lækre, energien er høj, og det måske lettere skeptiske publikum glider mere og mere ind i festen. Selvom man som udgangspunkt har lyst til at headbange, er lyden melodisk og nok præget af fortiden i Specktors til, at det til tider går i hofterne.
Den største perle under det femogfyrre minutter lange sæt er nummeret “Ingenting”, som bliver dedikeret til kollegaen Wanr, der stadig er en del af Specktors. Nummeret handler om at stikke ud på landet og få ro i hovedet, og teksten skærer igennem i en særlig grad. Bryder muren gennem autotunefilteret og går lige i hjertekulen.
Som billederne også antyder, var det en koncert med fart på, og det var næsten ved at tage alt fokus, men bandet havde nogle lyspunkter, der mindede én om at kigge op fra Sluzh og anerkende deres høje niveau.
Jeg tror helt sikkert på, at Natjager bliver en stor ting, hvis de holder niveau. De er en oplevelse, man skal unde sig selv, hvis man er fan af eksperimenterende musik og højintense koncerter. Kæmpe anbefaling herfra.
Se alle vores billeder fra koncerten HER.
