Islandske Björk er en sansefuld oplevelse, der fylder krop og sjæl med stof til eftertanke… Hvis det ikke var fordi, at hun spillede på NorthSide, hvor publikum hverken havde tålmodighed eller interesse nok til at lade sig forføre.
Et af hovednavnene på årets NorthSide var darlingen Björk sat på festivalpladsens største scene. Og stort set alle dagens gæster var også dukket op for at se giraffen, da hun gik på 21:45. Overalt var der mennesker.
Da bandet før Björk, Future Islands, var færdig med at spille på modsatte side af pladsen, gjorde konferenciers Pelle Peter Jensen og Nicholas Kawamura opmærksom på, at det var en stille koncert, og at man skulle respektere stilheden og lade være med at have samtaler undervejs.
Det blev ingenlunde respekteret, og den 52-årige sangerindes performance druknede i druksamtaler – heriblandt flere fraser a la “Hold kæft, hvor er det kedeligt!” og “Det er sgu for syret til mig”.
En ødelæggende oplevelse for koncerten, der ellers kunne have været en hel behagelig, anderledes oplevelse, som da Sia spillede på Smukfest i 2016. Med en teater/opera-agtig, naturistisk opsætning med masser af buske, blomster, harpespil og tværfløjte. Hovedpersonen selv var klædt ud som en orkidé og embracede virkelige en H.C. Andersen-lignende eventyrverden. Et setup, der havde passet perfekt til en smuk aften i Tivolis glassal, eventuelt tilsat en røvfuld svampe.
Den introverte forestilling på scenen blev kun afbrudt af entusiastiske “TAK!” under numrene fra Björk til de små, enkelte klapsalver, der sporadisk opstod i, hvad der blev forstået som pauser i det ensformige lydbillede, hvor damens brægen var det eneste, der brød i ny og næ.
Det kunne ha’ været så smukt, men oplevelsen blev halv, eftersom pladsen til fordybelsen ikke var der. Her kan man så også diskutere, om Björk overhovedet er et festivalnavn i den kaliber.
“Open your senses”, sang islændingen. NorthSide tænkte “Nej tak”.
