I ly fra den stride sols alt for voldsomme stråler stod de historieløse unge, mens de voksne så C.V. Jørgensen, og hørte moderne rock’n’roll helt efter de gamle regler med Carl Emil Petersen.
Der var direkte generationsduel under Jellings bagende sol, da C.V. Jørgensen og Carl Emil Petersen spillede samtidig lørdag eftermiddag. Efter Jacob Dinesens optræden på den store scene, fortrak de fleste af det ældre publikum mod højre for at se C.V., mens de unge gik ned i det lille telt for at høre tidligere Ulige Numre-forsanger spille guitar og mundharmonika.
De rødnæsede kids var helt på at skulle høre rock’n’roll og sang med på det meste. Teltet blev mere og mere fyldt undervejs, som Carl Emil og band spillede deres old school tråd helt i linje med Ulige Numres lyd.
“Skærgården”, “Natradio” og “Liv Før Døden” skabte den intime eftermiddagsfest, hvor der mere bare blev jammet stille, end der blev danset med store armbevægelser. Lidt længere tilbage i teltet stod et ungt par med øjnene intenst rettet mod hinanden og svajede forsigtigt i takt til musikken.
På den måde var timingen perfekt. Folk trængte med garanti til pause fra solen, og den glade rock-lyd var med til at danne ramme om nogle fine 75 minutter, som selvfølgelig blev lukket af med storhittet “København”, til trods for jeg stadig ikke har mødt én eneste Københavner på marken i Jelling endnu.
Publikum var ligeglade. De nød hvert eneste øjeblik med den langhårede fyr i hvid skjorte og hans kumpaner. Det var ikke fordi, det var sindsoprivende, men hele settingen fik alting til at gå op i en højere enhed.
