Intet kan berige en solrig sommerdag på Jelling som de bløde toner fra Hjalmer og band akkompagneret af publikums fællessang til den spektakulære storytelling.
22-årige Hjalmer har haft halvandet år med fart på. Fra pladekontrakten blev underskrevet i efteråret 2016, er det gået stærkt. Allerede på sidste års Smukfest kunne vi skrive om det unge talents store potentiale.
Da han fredag eftermiddag trådte på Alfreds-scenen på årets Jelling Musikfestival, var det et småt men loyalt publikum, der ventede på ham. Ligesom sin far formåede Hjalmer at skabe en hyggelig fællessangsstemning på rekordtid under den hvide teltdug.
Musikken er stadig blød pop med skønne tekster om det at blive voksen, forelskelser og drukture, og sammen med sit veloplagte band blev numrene leveret med smil og sjov fra scenen.
Kærlighedsangene om ikke turde at gå efter det første kys, at se perektion, hvor partneren ser fejl, og om langdistanceforhold gav associationer til Innocent Bloods soundtrack til “Kærlighed Ved Første Hik”. Det unge publikum på de forreste rækker kommer til at have Hjalmers musik som soundtrack, når de oplever de første, spæde forelskelser, de første drukture og de første oplevelser med voksenlivet.
Som vi også skrev i anmeldelsen sidste år, så er det med lettere dårlig samvittighed, at Hjalmers far bliver nævnt. For selvom Hjalmer sagtens selv kan, så er lighederne med farmand ikke til at undgå at se. Således var der millisekunder, hvor han mindede så meget om sin far på scenen, når han performerede med liv og sjæl, at det var svært ikke at tænke på andet.
Højdepunktet ved eftermiddagens koncert var – udover det rare tekstunivers, der passer så perfekt til en solrig fredag – bandets cover af Lizzies berømte “Ramt I Natten”. Den performance, hvor sangen var taget helt ned i tempo, gav både gåsehud og trak tårer i øjnene. Jeg kan ikke andet end anbefale at opleve den live.
